Sponsoreret indlæg
Klar til festival - nej det er ikke mig.Tønder Festival er en lille hyggelig festival med vokseværk. I juni 1974 arrangerede en flok unge musikglade mennesker en tre dage lang fest med visesang, folkemusik og bægerklang i Visemøllen (Den gamle vandmølle). Det var en bragende succes, og i august 1975 fandt den første egentlige Tønder Festival sted.
Tønder Festival fejrede sin 40 års fødselsdag i 2014, med store ændringer. Fra at være en åben festivalplads med lukkede telte, hvor man købte billetter til, blev hele festivalområdet indhegnet og man skulle nu have armbånd for at komme ind på pladsen.
Jeg har været så heldig, at blive inviteret med som gæst af Tønder Festivallen, og det siger man ikke nej tak til. Mange af de faste festivalgængere, kommer allerede søndag inden festivallen, hvorfor der i Tønder by er den super god festivalstemning hele ugen. Bl.a. havde både Johanne's Café og Restaurant ROS helt specielle festivaller menuer. Især Restaurant ROS' mad har jeg hørt enormt meget godt om, men desværre nåede jeg ikke selv forbi dem. Jeg tænkte bare, at det var en skam de ikke var blandt madboderne på festivalpladsen. Jeg savnede også Johanne's lækre Vadehavstapas på festivalpladsen.
De fleste madboder var frivillige foreninger, hvilket også er rigtig fint. Ikke et ondt ord om det, men jeg synes bestemt, at maden trænger til et løft. Jeg kan jo ikke lade være med at sammenligne niveauet lidt med Smuk Fest i Skanderborg, og der er meget stor forskel.
Fredag aften, hvor vi var forbi festivalpladsen, skulle vi have aftensmad. Vi blev enige om, at en gyros ville være perfekt. Men ups, jeg blev skuffet da jeg fik det. En lille "æske" med lidt salat i bunden, der nok havde stået klar det meste af dagen, en rigelig portion pomme frites ovenpå og øverst nok 10 stykker ellers udmærket krydret kød. 50,- kr, og så får du lige en lille klat dressing med på toppen. Det synes jeg ikke er helt ok, til den pris. Det er fint at have fastfood og friture-mad, for det er der helt sikkert nogen der gerne vil have, men der skal også være lidt bedre tilbud.
Et sted så jeg en stor paella pande, og det så rigtig lækkert ud, et andet sted en wok med masser af grøntsager. Så der var mulighed for det lidt bedre mad. Man kunne selvfølgelig også vælge at besøge Fiddlers, og spise en 3-retters menu, men så måtte man have bestilt bord i forvejen. Der var der desværre ikke plads. Men efter hvad gæsterne fortalte, var maden rigtig god.
Mormors køkken, hvor man bla. kunne købe biksemadMan er altså ikke til Tønder Festival uden at være et smut omkring Rom & Cigar. Er man ikke så meget til cigarrøgen, er det absolut en fordel at besøge baren om dagen, inden der bliver rigtig fyldt op derinde. Vi valgte en smagning med 3 forskellige romtyper. Alle 3 var gode, men den midterste var mest os. De var alle 3 Oceans Rom.
Mens vi sad der, kom et par musikere til, og satte sig til at spille. Et par mere kom, og havde også deres instrumenter med. Helt impulsiv musik på tværs af grupperne.
Noget jeg lagde mærke til var, at der vist bliver drukket lige så meget vand på den her festival som der bliver drukket øl. Det var helt klar musikken gæsterne kom for at høre, og ikke bare for at fyre en fest af.
Jeg var selvfølgelig også et smut inde i Vadehavsteltet. Her blev der lavet Fanø Oysters. Der blev tryllet de mest lækre udgaver af østers frem på grillen, og rigtig mange var henne og købe netop sådan et par stykker. Der var virkelig tryk på indimellem, så mon ikke gæsterne er vilde med anderledes og spændende mad?
I Vadehavsteltet, der var udsmykket med masser af billeder fra vadehavet, var Preben fra Herregårdskælderen igang fredag, med at lave lækre retter til de sultne festivalgæster. Og billedet siger vist alt. De havde mega travlt. Lige ved siden af - også i teltet - var der mulighed for at købe gourmet hotdogs fra Rudbecks Ost og Deli fra Fanø.
Fra vadehavsområdet var Schackenborg Slotskro selvfølgelig også repræsenteret. De tilbød flot en Gourmet-Burger med rustikke pommes frites. En burgerboller med rosmarin, smurt med hjemmelavet ketchup (ikke den vilde smag ved den ketchup), syltede rødløg, squashskiver, salat og selvfølgelig en bøf, som var med ost indeni.
Det så lovende ud, da jeg stod og kiggede på at de blev lavet. Burgeren smagte godt, og det var lækkert med de syltede løg og squashskiverne i. Jeg savnede dog lidt mere smag, og så kunne den have præsenteret sig betydeligt bedre, hvis der var gjort lidt mere ud af anretningen. Egentlig så det ud som om det hele lige var smidt på en tallerken i en fart, hvad det faktisk også var. For der var også travlt her.
Lidt kedelig at kigge på. Jeg savner det der gør at mundvandet løber.Desværre kan man ikke nå at smage så meget, for selvom jeg synes retterne var kedelige, blev jeg mæt. Noget der undrede mig var, at der overalt blev uddelt plastikgafler. Også til pandekager, som disse tre ungersvende virkelig havde problemer med at få skåret med en plastikkniv. De hjemmebagte pandekager var ellers lækre, men svære at spise. Hvorfor ikke rulle pandekagerne sammen til en rulle, ned i en lille papirspose, og vupti, så kan den spises som en håndmad.
Det samme gælder burgerrne, som ville have været utroligt nemmere at spise, hvis den havde været i sådan en lille pose, der er åben i 2 af siderne.
Når jeg tænker på flæskestegsburgeren, trænger den også til et lille løft. Kødet var mørt, men virkede lidt tør i en bolle. Mere rødkål, - saften fra stegen og rødkålen skal løbe ud 🙂
Nu var alt ikke bare mad man skal blive mæt af. For i Vinbaren kunne man få småretter, hvis sulten var lille og der skulle lidt til et glas vin. Inde ved siden af i Caféen, stod der en vild lækker rugbrødslagkage. Øj jeg savlede, men holdt mig. Men der var andre der nød lagkagen, som absolut så god ud.
Hov, blev man lige mæt? Det var ret store stykker.Nu vi snakker små retter, så var SOLÆG vildt populær på festivallen. Nogen steder måtte de melde udsolgt. Vi skulle også have et solæg, der manglede dog tabasco, som de desværre ikke havde mere af. På bordet lå der lige en opskrift, så man kunne gå hjem og lave det. Meget hyggeligt.
Mon der var mange på dating?Der er plads til forbedringer af maden, men det er jo også fint. På med vanten, Tønder, det bliver helt sikkert bedre og bedre.
Om jeg kommer igen? Ja det gør jeg da helt sikkert, for det var en skøn festival med god masser af gode koncerter, masser af hygge og hyggelige mennesker.
En rigtig god weekend ved Tønder Festival!
Ellen
Hej Børge,
Tak for din besked. Jeg bliver altid glad, når nogen kommenterer det jeg skriver.
Undskyld, jeg vidste ikke bedre, end at jeg troede det var foreninger der stod for maden. Jeg beundrer så absolut alle jer frivillige, der lægger et kæmpe arbejde i festivallen. Det er flot!
Når jeg skriver, er det ud fra det jeg oplever, som er fra en ganske almindelig festivalgængers synspunkt, og hvad jeg ellers hørte rundt omkring. Jeg så bla. også fisk og chips, og det så virkelig godt ud. Gode stykker fisk I serverede, men desværre kunne jeg ikke klemme mere mad ned.
Wokretten tror jeg kan være fra jer, og de to billeder har intet med hinanden at gøre. Var blot to eksempler på noget jeg synes var lækkert.
Jeg har ikke nævnt mange navne, simpelthen fordi jeg ikke kunne huske hvor jeg fik/så hvad.
Jeg tror så ikke man helt skal fravælge fastfood retterne, men en blanding af flere forskellige ting ville være dejligt.
Hvordan det serveres, er som man vil, jeg ser det ud fra mit synspunkt, som ikke behøves være den rigtige. Blot forslag.
Nyd at I har fået så megen ros, det beviser jo at I laver noget godt 🙂 Og god det var jeres wok helt sikkert.
Håber I nu kan hvile ud efter det store arbejde, det skal I have en mega tak for.
Hilsen Ellen
Børge Riege
Hej Ellen
jeg har kigget lidt på din blog, specielt vedrørende Tønder Festival. Jeg må lige korrigere dig lidt: Vi er ikke frivillige foreninger, men blot frivillige. Forskellen er, at frivillige foreninger som regel får penge for deres arbejde, det gør vi ikke. Vi får et armbånd og mulighed for at deltage i en medarbejderfest.
Når jeg læser dine ideer og forslag til maden, så er der da klart ting der kan gøres bedre. Men du kan jo heller ikke vide hvilke krav der stilles til os omkring kalkulationer fra ledelsens side.Vi skal bidrage med meget vil jeg bare sige, for indtjeningen på drikkevarer alene er ikke nok!! Så står man i det dilemma, hvordan gør man det.
Hos os har jeg valgt, at vi til Fish & Chips, bruger friske Mørksej fileter som vi selv skærer ud og panerer, serveret med vores egen tatardip. Til Bagte kartofler ,Pitabrød og kartoffelbåde med Gyros, steger vi løbende gyros frisk, leveret frisk hverdag, dag Kvicklys slagter.Som du selv skriver steger vi Pandekagerne frisk foran publikum, og vi snitter selv friske grøntsager til vore Wokretter, tilsat friskstegt marineret Kalkun, også leveret dagligt af Kvicklys slagter.Jeg mener faktisk at vi laver ganske lødig mad for pengene. Vi er ligesom store dele af festivallen begrænset af, at vi ikke kan lave et proffessionelt køkken i teltet, lige som vore medarbejdere ikke arbejder med mad som levebrød, når der ikke er festival, men er beskæftiget med alt muligt andet til hverdag.
Jeg har også købt mad forskellige steder, og har da også min mening om noget af det, som jeg deler med den ansvarlige for boden, når vi mødes næste gang.
Du nævner Smuk Fest, og de har jo udelukkende folk udefra vedr mad, som betaler ret meget for at være der, men der er jo også nogle flere gæster der. Skulle man gøre dette i Tønder, så bliver madpriserne ikke billigere, idet der jo skal betales for stadepladsen, formentligt også betales en løn til medarbejdere, samt billet til disse. De lokale inden for faget, skal jo også stadig holde deres daglige forretning igang.
Mht Wokretten, så ligner det billede du har lagt ud, en ret købt hos os, men billedet af wokpanden er ikke fra os. Blot en konstatering.
Jo vi kunne sikkert rulle pandekagerne, i hvertfald dem med sukker, syltetøj og Nutella. De resterende slags vil blive noget være nas, og vi kan ikke håndtere rigtigt bestik og tallerkner forsvarligt. Desuden er de nystegte og derfor meget varme.
Gyrosen du har et foto af, vil jeg ikke kommentere, da jeg kan se den er fra en anden bod.
Jeg vil slutte af med, at alt afhænger jo også lidt af, hvilke forventninger man har.
Jeg kan blot konstatere, at vi har rigtigt mange kunder der kommer igen, og faktisk også mange der efter at have spist, kommer hen til disken og giver os deres posistive feed-back.
Smag kan ikke diskuteres, den er individuel.
Mvh
Børge Riege
Futs Food Company
Tønder Festival