Sidste dag i påsken 2019. Solen skinner, det er varmt og jeg skal slappe max af. Påsken har været lidt hård, med besøg det meste af påskeferien, men vi har også nydt at have familien hjemme. Der blev meget stille, da vi pludselig var alene i går, og så mærken man først hvor træt man egentlig er. Så lige nu har jeg smækket benene op, og nyder at solen varmen mig igennem, og så glæder jeg mig til at komme på arbejde igen i morgen.
Varmen, ja. Den kommer jo lidt pludselig. Hvor er foråret blevet af? Selvom der "kun" er omkring 18 - 20 grader, sveder vi allerede. Det er fordi i ikke har nået at vænne os rigtig til varmen, når det kommer så pludselig. Men så er det også tid til de lette og kølende retter, og en Kold rabarbersuppe er vist helt på sin plads en dag som i dag. Min rabarber er desværre ikke stor nok endnu, men der går ikke lang tid inden jeg kan skære af dem.
[ingredients title="Rabarbersuppe med Is"]
2 - 3 personer
- 400 gr rabarber
- 3 dl vand
- 75 gr sukker
- 1 vaniljestang
- 2 spsk kartoffelmel + 2 spsk vand
- kugler af havtorneis ell. vaniljeis
- granatæblekerner
Rengør rabarberne og skær dem i mindre stykker. Kom dem i en gryde med vandet og kog dem i 30 min. eller til de er kogt ud til mos. Gryden tages af varmen og rabarbersuppen sies gennem en si. Hæld saften op i gryden igen, og tilsæt sukker og vaniljekerner fra vaniljestangen. Den tomme stang kommes også ned til saften. Koges sagte indtil sukkeret er helt opløst. Smag til, om der skal mere sukker i.
Fisk vaniljestangen op og tag rør en jævning af kartoffelmel og 2 spsk vand. Kom pisk jævningen i saften og kog op.
Suppen kan serveres varm eller kold. Jeg har valgt den som kold med en kugle havtorneis og små fine granatæblekerner. Den kan også serveres med flødeskum, creme fraiche eller blot med lidt crunch.
En rigtig forårsdessert.
[/ingredients]
Skriv din kommentar her