Efteråret har vist sig fra den våde side i weekenden. Virkelig en kontrast til sidste weekends sol og varme. Det har bare regnet og regnet, så det var lige vejr til indendørsaktiviteter i køkkenet. Det var der så nogen der synes var super lækkert, især da der kom kage ud af det 🙂
[ingredients title="Krydret Hokkaidokage"]
1 springform
- 3 æg
- 300 gr sukker
- 1½ dl neutral olie
- 200 gr hvedemel
- 1½ tsk bagepulver
- 2 tsk kanel
- ½ tsk stødt ingefær
- 2 tsk stødt nellike
- ½ tsk salt
- 250 gr revet hokkaido / græskar
Citroncreme
- 1 dl piskefløde
- 150 g hakket, hvid chokolade
- saft og skal af 1 usprøjtet citron
Fyld og pynt
- 1½ dl fløde pisket til skum
- 150 gr god chokolade smeltet med 30 gr smør
- revet skal af en citron
- frysetørret hindbær eller hakkede valdnødder
Pisk og sukker skummende og let. Vend forsigtigt olien i, så det blandes.
Bland mel med krydderier og den revne hokkaido eller græskar, og vend ligeledes forsigtigt i æggemassen. Æggene må ikke miste deres luftighed.
Kom dejen i en smurt eller bagepapirbeklædt springform, og bag kagen midt i ovnen ved 190 grader i ca. 45 min.
Lad kagen køle helt af, inden den skæres over. Bedst er det at lade den stå i køleskabet til næste dag.
Citroncreme:
Hak chokoladen fint og kom i en skål. Varm fløden op til kogepunktet (den må ikke koge) og hæld den over chokoladen ad et par gange, mens der røres godt rundt, så chokoladen smelter. Tilsæt citronsaften(max en lille ½ dl.) og skallen. Afkøl cremen og sæt skålen i fryseren en times tid. Når den er godt kold og begynder at stivne, piskes den igennem, inden den smørres ud over den ene kagebund.
Pisk resten af piskefløden til skum, og fordel så meget du synes du vil have i kagen henover citroncremen.
Cremen kan også blandes med flødeskummet, hvis du synes den er for tynd, eller det er nemmere. Eller du kan nøjes med flødeskum tilsat revet citronskal. Jeg tror faktisk også , at det vil smage rigtig godt med citronfromage imellem.
Læg den anden bund over, og lad kagen hvile mens du smelter chokolade og smør til overtræk.
Smør kommer jeg i, for at chokoladen ikke bliver hård og umulig at skære i.
Fordel den smeltede chokolade over kagen og pynt med revet citronskal, frysetørret hindbær eller hakkede nødder.
[/ingredients]
Det er en krydret kage, og husk på, at smagen træder endnnu mere frem dagen efter, hvor den rigtig har trukket krydderierne. Kan kan selvfølgelig også laves som muffins og spises uden creme,men jeg synes den let syrlige smag giver det perfekte kant til smagen.
Har du ikke græskar eller hokkaide, kan kagen også bages med revne gulerødder, eller en blanding af gulerødder og æbler.
Skriv din kommentar her