Friskbagt roulade, med marmelade og sukker, er nu altid godt. Og alle kan lide det.
Jeg havde ikke lige noget hindbærmarmelade da lysten til roulade pludselig kom over mig, men et glas med solbær kunne også gøre det. Så det var bare at komme igang, for egentlig er det en hurtig og nem kage.
Solbær-Roulade
70 gr sukker
5 æggeblommer
100 gr mel
1 tsk bagepulver
1 tsk vanilje
5 æggehvider
4 store spsk hindbærmarmelade(200 gr)
sukker til at vende rouladen i
Pisk sukker og æggeblommer til en skummende og luftig masse. Pisk æggehviderne stive. Vend sigtet mel, bagepulver og vanilje i æggeblandingen, og vend tilsidst de stiftpiskede æggehvider i.
Kom dejen i en bagepapir klædt form (35 x 40 cm), og bag kagen i 10 min ved 180 grader. Den skal være lige tage lidt farve men må ikke blive for brun. Får den for meget kan den ikke rulles.
Vend den bagte kage ud på sukker-drysset bagepapir straks den komme ud af ovnen, og lad den ligge og køle lidt af. Når den er afkølet, tages det øverste lag bagepapir forsigtigt af. Smør solbærmarmeladen ud i et jævnt lag, og rul rouladen sammen så stramt som muligt. Lad den ligge og trækket et par timer for der skæres fine skiver af SolbærRouladen og serveres til kaffen.
Skriv din kommentar her