Nu kommer jeg altså i rigtig sommerhumør. Energien er da helt i top, der skal nye briller til og tid til klipning er bestilt.
Sikke et besvær når man skal vælge nye brillestel. Jeg har prøvet et hav af briller, og synes alle ser flotte ud på alle andre end lige mig. Så satte jeg billeder af mig selv på facebook, med 3 forskellige brillestel, og kvinderne var slet ikke i tvivl - jeg skulle vælge store lidt runde briller. Mændene derimod mente alle stel var for store. Er det fordi mændene bare ikke følger med i trenden eller de ikke er så meget for forandringer? I sidste ende er det mig der skal vælge, for det vigtigste er jo, at jeg har det godt med dem jeg vælger. Sikke et luksusproblem 🙂
Jeg er altså også nødt til at fortælle jer det nu!
Torsdag d. 30. april afholder Tønder by et stort spændende arrangement, hvor hele byen bobler og koger. Temaet er den kommende grillsæson.
Et af de mange spændende punkter vil koge helt over ca. Kl.19.30, hvor madblogger Ellen Jensen (hov det er jo mig) og kokken Thomas Herman kårer årets grill pølse i Tønder kommune. Kommer I og kigger med når vi smager og vurderer for at finde en vinder?
Der vil løbende komme mange flere informationer på bloggen.
I aftes grillede vi for første gang. Det blev lidt spontant og "kun" til en grillpølse med lidt salat til. Nårh ja og rødvin ikke at forglemme. Vi kunne faktisk sidde ude helt til kl 20, men så blev vinen lidt kølig - og et forsøg med at sætte den på grille for at varme den lidt, hjalp ikke på at vi også begyndte at fryse, så vi rykkede indenfor til en varm kop kaffe.
I dag, lørdag, er det helt fantastisk. Næsten sommeligt vejr. Folk har fundet de korte bukser frem og nyder det virkeligt. Jeg skal have sået lidt mere, for nu er min køkkenhave ved at blive gjort klar med højbede. Jeg glæder mig vildt til at kunne dyrke mine egne grøntsager.
Så hvad laver jeg her? Jeg skal ud i det gode vejr, og igang med alt det jeg så gerne vil.
Må I alle nyde solen og varmen og have en helt fantastisk lørdag!
Skriv din kommentar her