200 gr smør
160 gr rørsukker
200 gr reven marcipan
4 æggeblommer
4 æggehvider
60 gr hvedemel
70 gr finthakkede valnødder
4 spsk sukker
Smør og sukker røres godt sammen - jeg skulle prøve min Bamix, så det var kun lige brum,brum og så var der rørt luftigt. Marcipanen river jeg normalt, men det skulle prøves blot at komme det i som klatter. Og minsandten og ikke også det blot var brum,brum.
Æggeblommer røres ind i dejen, et ad gangen, og mel og valnødder tilsættes.
Så kom det spændende. Æggehviderne skulle piskes stive - mon Bamixen kunne klare det? Og jo æggehviderne blev stive som de skulle, så sukkeret kunne piskes med i, så det blev en sej masse. Vendes forsigtigt i dejen.
Jeg kommes i en springform, jeg skulle også lige prøve at lave 2 små runde kager, så der var til lidt lege med bagefter.
Ind i en 175 gr varm ovn i ca 40 min. (de små kom ud før).
Kagerne skal køles helt af inden det øverste lag kommes på.
Men så har man også god tid til at lave moussen.
Moussen:
150 gr god chokolade
3 æggeblommer
5 dl piskefløde
Chokoladen smeltes langsom over vandbad. Køles af. De 3 ægger piskes kraftigt ind i chokoladen.
Fløden piskes stift. Gæt med hvad...............rigtigt......BAMIX.
2-3 skefulde flødeskum vendes i chokoladen. Resten af flødeskummet vendes forsigtigt i chokoladeblandingen. Smag evt. til med lidt vanilje, appelsin eller hvad du har lyst til.
Moussen kommes oven på den kolde kage. Jeg beholder kagen i formen, så den får en fin kant.
Står nu koldt til den skal bruges. Jeg kom den i fryseren en lille times tid. Så er den dejlig kold. Men køleskabet kan også bruges.
Citron is:
1 økologisk citron
4 stiftpiske æggehvider
2 dl creme fraiche
2 spsk rørsukker
Citronsaft og fintrevet citronskal vendes forsigtig i den stiftpiskede æggehvider sammen med creme fraiche og sukker. Kommes i fryseren i mindst 3 timer, hvor der røres i den af og til. Kan kommes ovenpå moussen eller serveres til. Det er en dejlig frisk og syrlig modsætning til den lidt tunge mousse.
Jeg fik den lavet lidt for sent, så isen nåede ikke at fryse nok, så løb lidt. Men faktisk også meget dekorativt, og det har ikke nogen betydning for smagen.
Ellen
Ej nu bliver jeg helt smigret. Tænk at få en igen 😉
Det er rigtig dejligt, både fordi man ved at der er nogen der kan li min blog, men også fordi det jo er med til at udbrede kendskabet til den. Og det er vist også det der er meningen med denne, da man jo netop skal have under 100 faste læsere. Hvor mange jeg har ved jeg som ikke. Ved der er en del inde på siden hver dag, for kan jeg jo følge med på google Analytics, men jeg har ikke lige lagt mærke til, om det er gengangere.
Men TUSIND TAK for awarden. Jeg er meget glad for den 🙂
Jeg har så også opdaget din blog, hvor der mange rigtige gode idéer og opskrifter, som jeg glæder mig til at grave lidt dybere i.
PS. Kagen smagte rigtig godt, og gjorde citronisen også, men chokolademousen var efter min mening for stærk. Næste gang skal der mindre % chokolade i, måske et lag med hvid og et lag med mørk.