I weekenden var jeg en tur i Viborg, for at udforske byen. Og der var ret så meget at kigge på. Fredag, hvor vi ankom, silende regnen ned, og flere steder undervejs, var der skybrud. Så der var både paraplyer og regntøj i brug. De tørrede så til gengæld om lørdagen, hvor solen skinnede og det havde en dejlig temperatur. Morgenmaden blev spist i den skønne gårdhave, hvor vi boede.
Vejret passede bare perfekt, for vi ville nemlig på byvandring (på egen hånd) den dag. Og det blev en super dejlig tur. Vi så meget af Viborg bykerne, læste om det undervejs og nød bare byen og vejret. Domkirken skulle selvfølgelig besøges, for vi skulle se de smukke kalkmalerier, som hele kirken er pyntet med. Viborg Domkirke er faktisk brændt flere gange, og en enkelt gang rev de kirken ned, for at genopbygge den i den originale form og stil. Kommer du til Viborg, er den et besøg værd.
Midt i Viborg står statuen af Margrethe 1 og hendes 9 årige nevø Erik af Pommeren.
Monumenter er rejst her, fordi Viborg i årene 1027-1655 dannede rammen om alle kongehyldninger/kroninger af de danske regenter.
En tur i Latinerhaven, som ligger ovenpå en tidligere brandtomt, er helt fantastisk med dens smukke blomster og de dejlige dufte. I haven findes stadig 'Rektors Lysthus'. Her findes mindetavle for ornitologen H. Chr. Mortensen samt monument for den store Jyllandsdigter St. St. Blicher.
Haven er opdelt i forskellige afsnit med forårs- og sommerblomstersorter og stauder. En rigtig oase, som vi også kunne se, blev flittigt brugt.
Hjemturen søndag, hvor det forøvrigt igen regnede, dog i mindre mængder som fredag, kørte vi først til Mønsted Kalkgruber, der ligger ved Mønsted syd for Hjarbæk Fjord og vest for Viborg. Kalkgruberne er huler i et overfladenært kalklag, hvor der i mange århundreder er blevet brudt kalk, bl.a. til fremstilling af mørtel til opbygning af kirker og klostre.
Det var et ret imponerende syn, at gå i den højloftede gange under jorden, i kun 8 grader.
Sidste stop, var ved Halds Ege, hvor vi først gik en tur i egeskoven, hvor egetræerne er fredede og får lov til at rådne i naturen, uden menneskers indblanding. Flotte og gamle træer.
Men selvfølgelig blev jeg kaffetørstig, så vi måtte på Niels Gubbes Kro for at få en god kaffe med den lækreste lune kringle.
Lige ved kroen, ligger Troldslugten med de krogede og gamle træerne. Skoven er en naturskov, og ligner nærmest en urskov. . Den er udlagt til "urørt skov", dvs. at skoven passer sig selv.
Skriv din kommentar her