Disse små kager skal slet ikke bages, så nemmere kan det vist ikke blive at servere hjemmelavede småkager. Lav dem ikke alt for store, for de er lidt søde, men perfekte til kaffen.
I dag har jeg ellers været ret så heldig. Jeg deltager ikke i mange konkurrencer, men når jeg bliver spurgt ved kassen, om jeg vil være med i en konkurrence om at vinde en gavekurv ved bare at skrive mit navn og telefonnummer på bonnen, ja så gør jeg det. Det skete for mig i fredags, da jeg var hos "Min Købmand" i Ballum. Og så minsandten om ikke Lone ringede i dag, og sagde jeg havde vundet den fine kurv, fyldt med julelækkerier. Det er da dejligt at være så heldig. Tak til Lone fra "Min Købmand" for den fine gevinst.
Der er sikkert mange af jer der ikke ved hvor Ballum ligger, men det er en lille dejlig by helt ude ved vadehavet og midt i Nationalpark Vadehavet, hvor jeg har boet i lige knap 30 år. Nu er jeg tilbage i min barndomsby Skærbæk, men jeg arbejder i Ballum.
[ingredients title="Ingredients"]
ca. 18 små kager
- 200 gr kiks (uden fyld)
- 140 gr kondenseret mælk (1 dåse)
- 100 gr smør
- 60 gr rørsukker
- 50 gr chokolade
- ½ tsk vanilje
- ½ tsk kanel
- 100 gr marshmallow
- 100 gr chokolade til overtræk
Kom smør, kondenseret mælk og sukker i en gryde og varm langsomt op til kogepunktet og tag gryden af varmen. Rør i gryde mens du varmer det op, så det ikke brænder på. Kom chokoladen i den varme masse og lad det smelte helt.
Knus kiksene fint og vend det i sammen med vanilje og kanel. Lad "dejen" køle lidt af inden du kommer marshmallow i. Ellers vil de smelte.
I en form beklædt med bagepapir presses dejen ud og trykkes godt sammen. Lad det stå og køle helt af, gerne i køleskabet, mindst 2 timer og helst til næste dag.
Skæres ud i mindre stykker og dyppes i overtrækschokolade.
[/ingredients]
Så er der kager til kaffen eller til kagedåsen 🙂
Ellen
Hej Pia.
Åh ja, nu får jeg da også lyst til at lave dem igen. De smager jo rigtig godt. 😘
Pia Salvesen
Glæder mig til at prøve☺️