Efter et par dage hvor jeg har været syg, og ikke været så fristet til mad, fik jeg lyst til noget let "forårsagtig" i dag. Og det har jo også været det skønneste forårsvejr, - lige til at blive rask i. Lidt træt er jeg dog stadig, så orkede ikke lige at skulle afsted for at købe ind til aftensmaden.
Med i kassen fra "Årstiderne" var der denne gang bla. broccoli, i køleskabet lå en pakke frisk Fuldkornsnudler og i fryseren 2 laksefileter. I bunde af kassen med grøntsager, er der altid en lille opskriftshæfte med, og der var netop noget med wokagtigt med de ingredienser jeg havde. Jeg har dog ændret lidt og tilsat fisken.
Forårsnudler
250 gr Økologiske Fuldkornsnudler
200 Broccoli
1 stort Løg
Nudlerne koges møre og hældes i en si til afdrypning.
Broccoli og løg skæres i tynde skiver, og kommes i en varm wokpande. Vendes indtil broccolien er mør, men stadig med bid.
Nudlerne vendes hurtigt i til sidst - krydres med salt og peber.
Knasende Laks
2 laksefileter
Rasp
1 æg
Olie
Laksen skæres ud i ialt 6 stykker, som vendes først i den sammenpiskede æg, derefter i rasp - jeg vender dem igen en gang i æg og rasp.
Steges gyldne på den varme pande i lidt olie.
Jeg havde et ½ glas rød kaviar i køleskabet som blev blandet med creme fraiche og krydret med salt, peber og citron. Smagte super som sovs til fisken.
Der blev spist op - så smagte vist godt 🙂
Senere i aften, til kaffen,skal vi have desserten. Jeg fik lavet lidt sødt af et par rester i køleskabet.
1 dl piskefløde piskes til skum
2 - 3 spsk creme fraiche vendes i
2 spsk rørsukker giver lidt smag.
I et glas kom skiftevis makroner, frugt og cremen. På toppen lidt chokolade og en speltkiks.
Skriv din kommentar her