Bollerne kunne også hedde "rydde-op-i-mel-boller", men det er jo et frygteligt langt navn 🙂
De blev rigtig gode, så bliver nu nok heller ikke kun når der findes rester de bages. Og så sammen med den friske ribsgelé, er det jo slet ikke så dårligt med lune boller.
Lækre Boller
100 gr. økologisk gær
6 dl. lunkent vand
1½ spsk. salt
2 spsk. sukker
1 dl. neutral olie
100 gr. Emmermel
150 gr. Fuldkorns Spelt
200 gr. Durummel
ca. 300 gr. Økologisk Landhvedemel
Gæren røres ud i den lunkne vand og tilsættes resten. Hold lidt af hvedemelen tilbage, så dejen ikke bliver for fast. Ælt den godt igennem, inden den sættes til hævning i en olieret skål med et rent viskestykke over, i ca. ½ time.
Vend forsigtigt den hævede og luftige dej ud på bordet, og form ca 20 boller, som lægges på en bageplade.
Efterhæver igen i en ½ time. Pensles med et sammenpisket æg, og bages ved 180 gr. i ca. 12 min.
Skriv din kommentar her