Mums det er fastelavnssøndag på søndag, og vi skal have fastelavnsbakkelser. Lette og luftige kager med en luftig men sød og lækker creme. Min søde søn siger jeg altid laver noget med hindbær, så det skulle der ikke i denne gang. Jeg var heldig, og havde et halvt glas karamel (kondenseret mælk) stående, så det blev en simpelthen til en karameludgave.
Vandbakkelser - ja det er altså bare sådan nogle, - brugte jeg den samme opskrift som sidste år (genbrug). Men I får den nu alligevel igen.
2½ dl vand
125 gr økologisk smør
125 gr økologisk hvedemel
5 æg
Vand og smør smeltes sammen og melet piskes. Der skal piskes godt, så det bliver en blank dej. Afkøles lidt inden æg skal piskes i.
De hele æg piske i, et ad gangen. Ægget skal piskes godt ind i dejen før den næste tilsættes.
Dejen sprøjtes ud i ca, 16 fine toppe på en bageplade, og kommes straks ind i en 180 gr varm ovn, hvor de bages ca. 35 - 45 min. Luk IKKE op for lågen inden de er færdige. Du risikerer at de klapper sammen.
200 gr mørk chokolade smeltes over vandbad. Dyp vandbakkelserne i chokolade, så bunden af hver enkelt får et lag chokolade.
Når bunden er tør, vendes de om og dekoreres med resten af chokolade. Kom evt. lidt krymmel eller måske tørrede brombær på. Det er jo fastelavn.
½ l fløde piskes til skum
3-4 store spsk dolce karamel
2 tsk neskaffe
2 dl æblemos
Pisk først fløden til flødeskum og vend derefter resten i. Smag til, om der skal mere i af noget af det. Jeg synes den fik en god sød smag, med lidt bitterhed fra kaffen og syrlighed fra æblemosen.
Skær vandbakkelserne igennem og fyld dem med cremen. Server straks.
Og husk så kaffe eller te til. Så er der lagt op til fastelavns-søndags-hygge-eftermiddag 🙂
Se også: Drømmekage - nok den bedste opskrift
Skriv din kommentar her