MADBLOG & LIVSSTIL

Gulerodskugler

Når jeg pludselig får lyst til noget sødt, må der tænkes lidt kreativt og sundt. Ofte kan et stykke frugt eller en gulerod klare det, men nogen gange skal der bare noget andet til. Jeg har før lavet dadelkugler med stor succes, men nu skulle der forsøges med lidt andet. Om de kan måle sig helt med dadelkuglerne, må du selv afgøre. Jeg er ikke helt sikker.

Af portionen får jeg ca. 20 kugler.

135 gr  fintrevet gulerødder
100 gr økologiske tørrede abrikoser
75 gr  tørrede dadler uden sten
100 gr nødder
1½ spsk kanel
Revet skal fra 1 øko citron
evt. vanilje

Abrikoser og dadler kommes i en skål med lidt kogende vand på. Trækker en ½ times tid.
Riv gulerødderne fint.

Hæld vandet fra abrikoserne og dadlerne og kom alle ingredienserne i en blender.
Kør det til en fin og ensformig masse.

Tril kuglerne i kakao, lakrids, kokos eller hvad du synes er bedst.

I morgen tænker jeg, at der kommer et par stykker med i madpakken, så de kan få lov at smage dem på mit arbejde. Selvom, de ikke er meget for det sunde 🙂

Må I alle få en rigtig god aften, og måske I når lige at lave et par gulerodskugler til kaffen.

Mere indhold til dig

Skriv din kommentar her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *