Lidt af mig og mit liv

Selvom jeg nok ved, at det er en madblog, må I i dag leve med at det fungerer som min dagbog. Der er noget der hvert år d. 12. maj overskygger alt andet. De første år var det umuligt at koncentrere sig om andet end de triste tanker, men efterhånden har vi lært at leve med det, og bruger istedet dagen til at mindes de gode minder.

Nu sidder I sikkert og tænker, hvad der er sket. D. 12. maj 2005 kørte vores dejlige datter, Maria, galt i en soloulykke. Eneste forklaring på ulykken, der skete på en lige vejstrækning kun små 10 km fra hjemmet, er, at hun har brugt sin mobil mens hun kørte.
Ulykken kostede hende livet - kun 21 år gammel.
Det var svært at forstå hvad politiet kom og fortalte os den aften, så som i en tåge, tog vi til hospitalet, hvor hun endnu lå i respirator. Nogle timer senere blev der slukket, da hjertet ikke kunne længere.
Det var nogle svære dage der fulgte. Stuen blev fyldt med smukke blomster, venner kom og besøgte os og vi følte der var nogen der tog hånd om os.

Jeg havde brug for at skrive for at få sorgen ud, og i dagene efter oprettede jeg en hjemmeside, til minde om Maria. Der kom helt utroligt mange hilsner ind på gæstebogen. Så mange medfølende ord, sjove og glade minder om Maria, og virkelig en gæstebog vi har læst mange gange. Jeg skrev også selv et indlæg om det hele. Siden eksisterer ikke længere, men filerne har jeg stadig.

D. 12. Maj 2005 står som noget uvirkeligt for os.
Det var en dejlig dag. Jonas og Maria kørte afsted om morgenen, begge glade og fulde af liv, men inden aften var vores verden knust. Kl. 15.32 skete det man aldrig vil tro, Maria kørte galt i en soloulykke, og blev hårdt kvæstet. Vi ved Maria ikke var ved bevidstheden på noget tidspunkt, hendes hjerte slog og hun trak vejret, men hun mærkede intet. En ung mand sad hos hende, holdt om hende, indtil falck tog over. Det er vi ham meget taknemlig for. Han har givet Maria den sidste tryghed, og vi ved hun fik hjælp straks efter det var sket.
Du kom til hendes begravelse, og det hjalp os utroligt meget at få snakket med dig, og den medfølelse du viste os i den svære stund. Vi ved også at du har haft det svært og tænkt meget på det skete.

Marias hjerte gav op på Odense Universitetshospital torsdag aften, uden at hun havde været ved bevidsthed. Det var svært at tage afsked med dig, Maria, men vi kunne se du lå så fredfyldt og havde det godt der hvor du nu var. Det eneste vi kunne var at holde om dig og fortælle vi elsker dig, mens du tog afsked med livet.

I kisten var du så smuk, du lå i dit pæne tøj, med din elskede bamse og smilte til os. Din glæde lyste stadig ud af dig.

Du var en livsglad pige, altid med et smil på læben og ofte brød du ud i et stort grin. Du var så glad, og snakkede og fortalte altid om alt du havde oplevet, og det var ikke så lidt du nåede i dit korte liv. Du var en pige med fart på. Ved din begravelse kunne vi tydelig se, hvor afholdt du var. Kirken var fyldt og der var rigtig mange af dine venner der ville sige et sidste farvel til dig. Vi er sikker på du altid vil blive husket og savnet blandt din store venneskare, på din arbejdsplads, i familien og ikke mindst her i hjemmet.

Du vil altid være elsket, Maria, og savnet er stort. Men vi har dig i vore hjerter, og en dag vil vi mødes igen.
Maria blev kun 21 år gammel.

Skinner solen ikke ude, gør den det ihvertfald i stuen 🙂

I dag har jeg købt en smuk buket med bla. 10 store flotte roser, som vi skal på kirkegården med. Og lys skal der også tændes, mens vi sammen mindes vores vidunderlige pige.

Da jeg kom hjem fra arbejde i dag, stor der en stor smuk buket i døren. Det varmede utroligt meget, at der var nogen der tænkte på os, netop i dag. Selvom 10 år er gået, savner vi hende hver eneste dag. Men vi er også heldige, for vi har den mest vidunderlige søn og svigerdatter, - og vi har hinanden,  så livet er trods alt dejligt.

Må I alle have en god aften, og husk at nyde hinanden. Livet går videre og i morgen er jeg atter i køkkenet