I dag kom der unger i vores fuglerede. Små meget lidt kønne unger, og både fuglemor og -far har travlt med at komme med mad til dem. Når vi nærmer os vinduet, brede fuglemor hurtigt vingerne beskyttende ud og ungerne. Hun er ikke helt tryg ved os, selvom der er glas imellem. Jeg skal nok tage et billede når de ligner fugleunger lidt mere, jeg synes bare ikke det ville blive så smukt et billede endnu. Hvem har også lyst til at blive fotograferet helt uden noget på. De er ret bare endnu.
I dag plukkede jeg også lige en skålfuld jordbær i haven, - nej pjat, jeg har slet ikke jordbær i haven og de ville heller ikke være modne nu. Nej jeg fandt lækre søde danske jordbær i supermarkedet i dag, og de kom med hjem i kurven. Og så måtte jeg jo også bruge dem, selvom jeg helst bare havde spist dem sådan straks.
Det er jo salatuge her hos os, så jeg måtte kreere noget hvor jordbær indgik, og det blev ret godt.
[ingredients title="Salat med smag af sommer"]
2 personer
- 2 håndfulde blandet salatblade
- 1 dl ærter
- 200 gr jordbær i skiver
- 70 gr sukkerærter i skrå skiver
- 6-8 grønne asparges skåret i skrå stykker
- 1 bundt purløg - klippet
- 200 gr seranoskinke i tynde skiver
- hakkede mandler eller nødder
Dressing: - 4 spsk olivenolie
- 2 spsk granateddike ell. lign.
- 2 spsk ahornsirup
- salt og peber
Bland salatblade og grøntsager i en smuk skål eller fad. Garnér med skinke revet i mindre stykker og drys med grofthakkede mandler til sidst. Pisk dressingen godt sammen og server ved siden af salaten.
"Spis brød til" , sagde min far en gang, og det siger jeg også nu. Men vælg et godt madbrød. Så er aftensmaden i hus, og I bliver mætte.
[/ingredients]
Skriv din kommentar her