Jeg har været så heldig, at få en kasse forskellige Tex-mex ting tilsendt fra Santa Maria. Ofte kaldes Tex-Mex for mexicansk, hvilket ikke helt er det samme. Der er ofte en ret stor forskel på maden. Bl.a. er der de sprøde tacoskaller, som man rent faktisk ikke kender til i Mexico. Her spiser man bløde taco/tortillaer.
Tex-Mex er sammensat af Texan og Mexican, altså amerikansk mad, der er inspireret af mexicansk.
Men derfor kan der jo godt komme mange gode og lækre opskrifter ud af det, og det kom det ved hjælp af en pose Crispy Chicken Bites. Posen indeholder bla. majsflager, rismel, salt, løg), spidskommen, cayennepeber og lidt mere. Men efter vi har fået det, kan vi vist roligt sige, at det var en meget saltet omgang. Saltet overdøver fuldstændig de andre krydderier, og havde jeg ikke kun brugt halvdelen af posen, havde det vist ikke kunne spises. Så bruger du Crispy Chicken Bites, vil jeg anbefale at blande krydderiet op med noget meget fint rasp af taco chips.
Ca. 20 kødboller
½ pose Crispy Chicken Bites
(kan du ikke lide saltet mad, så lav noget rasp af et par håndfulde taco chips og bland det i)
olie
salat, tomater, æble, eller hvad du har
kartofler
Jeg havde en rest kødboller i fryseren, som blev tøet op. Indholdet af en ½ pose Crispy Chicken Bites drysses over kødbollerne og de vendes godt rundt, så de får et tyndt lag af krydderiet/raspen.
Lad dem ligge og trække ½ times tid, inden de lægges på bagepapir og kommes i ovnen.
Giv dem 20 min. ved 200 grader.
Gør imens salaten klar og kom det i tacoskallerne. Skallerne kan evt. varmes inden brug, men behøves ikke.
Som tilbehør kan serveres råstegte kartofler og dip af Onion & Garlic Dip, også fra Santa Maria.
Skriv din kommentar her