Frittata er egentlig bare en italiensk udgave af æggekagen. Man kan næsten komme alt i en æggekage og bage kan vælge om man vil lave den i panden eller i ovnen. Jeg lavede den i ovnen i dag, det er lynhurtigt, og det passer sig selv. Og så får man ryddet op i alle små rester der ligger, når der skal laves fyld. Min var ganske enkel i dag, men det er oftes også det mest enkle, der smager bedst. Og den smagte godt.
6 æg
1 dl mælk eller fløde
1 dl revet ost
salt og peber
peberfrugt, kartofler, ærter, løg, oksespegepølse
Pisk æg og mælk eller fløde sammen. Tilsæt revet ost og salt og peber.
Fyldet er op til dig, hvad der skal i. Jeg har skrevet hvad jeg kom i min, men de fleste rester kan bruges.
Hæld æggemassen og fyldet i en smurt form, og sæt det i ovnen ved 200 grader til den er stivnet og let brun. Eller steg den på panden.
Serveres med grød eller salat til.
Den orange appelsintagetes kan spises, men var nu mere som pynt. En pludselig indskydelse, da jeg alligevel var i krydderurtehaven for at hente den friske rosmarin.
Vi har vores krydderurter på terrassen, og kan sidde og nyde duften hele tiden, når vi er der. Dobbelt glæde 🙂
Jeg sad også på terrassen i eftermiddags, og læste i min bog. Lige nu er jeg igang med Ken Folletts "Farlige Penge". En bog om magtkampe, korruption, hensynsløse ambitioner og grådighed. Man følger det begyndende opbrud i det stive klassesystem i victoriatidens England og samtidig kærlighed på tværs af klasseskel. En rigtig spændende bog.
Skriv din kommentar her