ANNONCE - delvis sponsoreret af DANÆG, men alle meninger og kommentarer i dette indlæg er helt og holdent mine egne.
Jeg køber altid øko-æg, og ofte de økologiske fra frugtplantage. Det samspil, der er mellem hønsene og frugtplantagen, synes jeg er helt perfekt. Hønsene nyder at færdes mellem træer, hvor det giver et bedre liv til hønsene og naturlig gødning og skadedyrsbekæmpelse til frugttræerne. Meget bedre kan det ikke blive.
Lidt sværere har det været, når det kom til pasteuriserede æg. Der er der ingen økologiske - eller var der ikke. For nu lancerer DANÆG pasteuriserede æggeblommer og æggehvider fra økologiske æg, og det endda i en smart flaske. Nemt at tage lige præcis det antal du skal bruge.
Flaskerne med 10 blommer eller 5 hvider er små og praktiske. De er selvfølgelig uden konserveringmiddel, så holdbarheden er ikke lang, når flasken først er åbnet. 10 æggeblommer er faktisk mange, men så må der bages kage to dage i træk 🙂 Bedre er det med hviderne, hvor der er 5 i flasken.
I dag lavede jeg en lille dessert, hvor jeg netop havde brug for afmålte æggeblommer og -hvider. Resultatet blev perfekt, så råvarerne var helt i orden.
100 g mørk chokolade
½ dl æggeblomme + 1 spsk sukker
1 spsk Kahlua
½ dl æggehvider + 1 spsk sukker
1½ dl piskefløde
Start med at smelte chokoladen over vandbad
Mål ½ dl æggehvider af i en skål sammen med 1 spsk sukker
Kom 1½ dl fløde i en skål
Mål ½ dl æggeblommer af i en skål sammen med 1 spsk sukker
Her var jeg lidt praktisk, og piskede først hviderne med sukker stive, derefter blev fløden pisket til skum og til sidst piskede jeg æggeblommerne med sukkeret.
Derved kunne jeg bruge de samme piskeris, uden at skulle vaske af indimellem. Smart ikk?
Hviderne blev fint stive og levede fuldt ud op til friske hvider. Æggeblommerne syntes jeg dog virkede lidt for flydende, og det kneb også med at få dem skummende, men der var heller ikke meget sukker i. Det var i hvert fald super nemt lige at tage det mål, som skulle bruges her. Ingen risiko for at der kommer lidt blomme i hviderne, og ingen besvær med at åbne flere af de små bægre hvor der ofte er en lille rest der ikke skal anvendes.
Men tilbage til opskriften.
Bland Kalua og den smeltede og afkølede chokolade i æggeblommerne, og vend derefter æggehviderne og flødeskum forsigtigt i chokoladecremen
Fordel moussen i 4 portionsglas og stil dem køligt i mindst 4 timer, men gerne til dagen efter.
Inden servering pyntes de med finthakket mandarin og små kyskager.
I skal da også lige have opskriften på kyskagerne. De er nemlig super nemme at lave, og de smager fantastisk godt. Jeg tilsatte lidt frysetørret passionsfrugtpulver, for at gøre dem syrlige, så de giver modspil til den søde dessert.
50 gr æggehvider fra DANÆGs flaske
1,5 dl sukker
1 dl flormelis
3-4 tsk frysetørret passionsfrugtpulver
Pisk æggehviderne helt stive. Drys sukker i ad 3 gange, mens der piskes videre. Når massen er blank og sej, sigtes flormelis i og det vendes forsigtigt rundt sammen med frugtpulveret. Istedet for passionsfrugt, kan tilsættes lidt lakridspulver eller fintrevet citronskal. Eller der kan helt udelades tilsætning.
Kom massen i en sprøjtepose og sprøjt små fine marengs ud på en bageplade med bagepapir.
Kom pladen i en 100 grader varm ovn, og lad dem stå og tørre der i ca. 1½ time. Hold gerne øje med dem, så de ikke bliver mørke. Marengsene skal være sprøde udvendig og seje indvendig.
Vent med at tage dem af bagepapiret til de er kolde. Nu kan bunden evt. dyppes i chokolade, eller de kan spise lige fra dåsen. Mums de er gode.
Og DANÆGs pasteuriserede æggeblommer og -hvider? Ja de er ganske enkelt fantastiske. Rigtig dejligt at bage, lave dessert eller andet, hvor blommer og hvider skal deles ad, uden at bøvle rundt med æggeskaller og blommer der pludselig går i stykker og kommer i hviden. Eneste minus er, at der er mange blommer og holdbarheden jo ikke er ret lang. Det kræver, at man ikke lige åbner en flaske før man er sikker på, at kunne bruge det i løbet af et par dage.
PS. jeg har efterfølgende pisket blommer sammen med mere sukker, og det blev helt perfekt skummende.
Skriv din kommentar her