Sådan laver du en lækker lasagne med søde kartofler. En skøn opskrift på et twist af den italienske lasagne, men her med søde kartofler.
Lasagne med søde kartofler er en dejlig ret til aftensmad, og her får du en lækker lasagne uden pasta. Men altså i stedet med sød kartoffel.
Så er det igen søndag aften, og vi skal til at gøre klar til en ny travl uge på arbejde. Men det er dejligt at have travlt, og arbejdet er altid spændende. Så jeg glæder mig nu altid til at komme afsted.
Jeg synes jeg fik en del hængepartier lavet i weekenden. Så det er en dejlig følelse. Her til aften var aftensmaden også ret nem, for det var bare lige at varme i ovnen.
Se også: Kødboller med tomatsauce - Lady og Vagabonden opskrift
Og sjovt nok, så synes jeg ofte der er retter der smager allerbedst dagen efter. Sådan var det også i dag.
I går fik vi en lasagnelignende ret i ovnen, og resterne i dag. Den var skærefast i dag, og det var som om smagen kom enndu mere frem.
Så næste gang laver jeg en kæmpe portion, og så har vi til et par dage - eller uger. Nå, det går nok ikke, men til dagen efter skal der være.
Opskrift på lasagne med søde kartofler
Ingredienser
- 100 gram bacon i skiver eller tern
- 1 stort løg
- 2 fed hvidløg
- 500 gram hakket oksekød
- 3 spsk tomatpure
- 1 tsk kanel
- 3 tsk oregano med top
- 2 deciliter rødvin
- 1 stor sød kartoffel eller 2 mindre
- 150 gram ost revet
- salt og friskkværnet peber
Bechamelsauce
- 60 gram smør
- 60 gram hvedemel
- 5 deciliter mælk måske lidt mere
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Til lasagne med søde kartofler begynder du med, at komme bacon i mindre stykker i en hed gryde og svits det til det har ændret farve.
- Skær løg og hvidløg i små tern og kom dem med i gryden.
- Når løgene er blevet let gennemsigtige, tilsættes kødet og brunes godt. Skal evt. brunes ad flere omgange, så det ikke bare koger.
- Tilsæt tomatpure, krydderierne og rødvin, og lad det hele simre i 20 min. Tilsæt evt. mere rødvin eller vand, hvis det bliver for tørt.
- Skræl og skær de(n) søde kartofler i helt tynde skiver. Giv dem et opkog i let saltet vand. Pas på, at de ikke bliver for bløde. Sæt dem til afdrypning.
- Smelt smør i en gryde, og tilsæt melet. Rør rundt i det, så al melet er opsuget. Tilsæt mælken ad flere gange. Saucen skal koge op for hver gang, og det er vigtigt at der røres godt hele tiden. Det skal være en lidt tyk sauce. Smag til med salt og peber.
- Et ildfast fad smøres med lidt smeltet smør.
- Samling af lasagne med sød kartoffel: Kom et tyndt lag sauce i bunden, læg kartoffelskiver ovenpå. Herpå et lag af kødsaucen. Og så forfra igen med sauce, kartofler og kød. Slut af med sauce og drys med et revet ost. Jeg fik 2 lag, men det kommer helt an på, hvor stor et fad du bruger.
- Sæt det hele i ovnen ved 200 grader i 30 - 40 min. Tag fadet ud, og lad det gerne stå 15 minutter, for lasagnen er mega varm.
Tips
Lasagne med søde kartofler serveres med en god salat.
Og husk så at gemme lidt, så der er til at varme dagen efter.
Se også: ÆggeLasagne
Skriv din kommentar her