Min mormor bagte mindst 10 slags småkager til jul. Det skulle man, ellers var man ikke en god husmor. Jeg er glad for, at det ikke er sådan i dag, for hvordan skulle vi overhovedet kunne spise så mange småkage i julen. Men det er sjovt at kigge i hendes bagebog, og afprøve nogle af opskrifterne.
En opskrift jeg faldt over, er Finskbrød med bygmel. Man smager tydeligt bygmelen i småkagerne, og jeg blev overrasket over hvor gode de er.
Finskbrød med bygmel
180 gr. bygmel
110 gr blødt smør
50 gr. sukker
Æg, sukker og finthakkede mandler til pynt.
Bland bygmel, smør og sukker sammen og ælt det sammen til en glat blød dej.
Lad gerne dejen hvile i køleskabet et par timer.
Rul dejen ud - ikke for tyndt, ca. 2 cm. - og skær dem i firkanter.
Læg dem på en bageplade, og pensl med sammenpisket æg og drys med sukker og hakkkede mandler.
Bages ca. 8 min. ved 200 gr. på øverste rille i ovnen.
Se også opskriften på mormors kaffebrød.
Skriv din kommentar her