Jeg havde en sjat æblemos, som jeg fik en idé om, kunne bruges i boller. Så det var jo bare at prøve.
Jeg valgte at bruge æblemosen som væske i dejen. Fordi mosen var sødet, kom jeg ingen sukker i bollerne, jeg var bange for at de blev for søde.
40 gr. gær
350 gr. hjemmelavet æblemos
1 dl mælk
60 gr smeltet smør
3 tsk salt
1 æg
120 gr durum mel
100 gr grahamsmel
ca. 400 gr hvedemel
Det hele røres og æltes godt sammen. Dejen skal være blød men ikke klistret.
Dejen hviler 30 min inden der formes boller - omkring 12 - 16 stykker.
Efterhæver 1 time, pensles med sammenpisket æg og bages i en 200 gr varm ovn. Jeg glemte at tage tid, men indtil de er pænt brune.
Skriv din kommentar her