Jep du læste rigtigt. En shot som en æblekage. God til en anderledes dessert, som en shot til enhver lejlighed, eller bare for sjov. Vi blev præsenteret for den første gang til Smukfest i år, hvor vores nabolejr lavede den. Selvfølgelig var der smagsprøver til vores lejr også, og så var vi solgte. Det var anderledes og sjovt. Måske ikke lige det man drikker mest af, men som en let dessert, er den rigtig god.
Vi fik den med flødeskum på toppen, men den kan også shakes med is og give en lidt mere almindelig shot/drinks. Det sidste smager også rigtig godt.
Æblekage Shot
2 dele Nr. 43 æble Likør
3 dele Æblemost koldpresset
Let pisket flødeskum
Knuste makroner
Evt. lidt revet chokolade
Kom 2 dele likør og 3 dele æblemost i et glas. Jeg brugte koldpresset let syrlig æblemost, som jeg synes giver den bedste smag. Top op med letpisket flødeskum og pynt med lidt knus makron og evt. lidt revet chokolade. Serveres kold.
Vil du lave en mere drinksagtig udgave, kan det også lade sig gøre.
Æblekage Shot/Drinks
4 cl Nr. 43 æble Likør
4 cl Æblemost koldpresset
2 store tsk flødeskum
isterninger
Kom det hele i en shaker og shake godt. Hæld gennem en si, op i et glas og servér straks. Kan altså også laves uden shaker, men blot med en cremet fløde og så komme isterninger i.
Siden indeholder affiliatelinks.
Skriv din kommentar her