En æggekage er bare god. Sådan en med nye kartofler, tomater og masser af purløg. Men jeg havde ingen af delene i dag, så istedet blev det til en lidt anderledes æggekage, som absolut bliver lavet igen. Det blev til en æggekage med lasagneplader imellem. Pølserne kan nemt udskiftes med bacon eller skinke, og der kan kommes forskellige grøntsager i. Bare igang med fantasien.
Æggelasagne
10 æg
1 dl mælk eller fløde
1½ tsk salt
et kværn peber
4 gode pølser
lasagneplader
friske eller frosne spinatblade
revet ost
rasp
Pisk de hele æg sammen med mælk eller fløde, salt og peber. Skær pølserne i skiver. Smør et ildfast fad og kom læg lasagneplader, spinat, pølser,æggemasse og lidt revet ost i fadet. Gentag til det hele er brugt. Lige som en lasagne.
Øverste plade drysses med ost og rasp, og der kan kommes et par smørklatter på toppen inden den sættes i en 200 grader varm ovn i ca. 30 min, eller indtil æggemassen er stivnet.
Server med salat og ketchup. Ketchup hører altså til her 🙂
Mathilde
Jeg elsker salagne
Ellen
Lasagne er også dejlig, men min æggelasagne er langt fra den originale, men bestemt lækker.