• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Jensens Madblog
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Om siden
menu icon
go to homepage
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Om siden
search icon
Homepage link
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Om siden
×
Jensens Madblog » Hoved- & Småretter » Kødretter » Hyldeblomstmarineret koteletter

Hyldeblomstmarineret koteletter

Udgivet: 19. feb. 2013. Af: Ellen Jensen. Opdateret: 9. feb. 2023.

Svinekoteletter kan nemt blive tørre, hvis de steges for meget på panden uden noget andet. Jeg synes også, at kødet er ret neutralt i smagen, så det kan med lethed piftes lidt op.

For nogen tid siden, modtog jeg en del juice og saft fra Svane, som jeg ofte bruger i madlavningen. I dag valgte jeg en koncentreret Hyldeblomstsaft, som jeg marinerede kødet i. Hyldeblomstkoncentratet er kraftig i smagen, og smager  af sol og sommer. Jeg tror ikke man kan smage forskel på Svanes saft og en rigtig god hjemmelavet.
Kødet fik derfor en sødlig smag, forblev saftigt og mørt, og så gav den en super god sauce.

Jeg er også så heldig, at have modtaget en lille pakke fra Urtekram, med bla. Fuldkornspenne, som er gode, faste og smagfulde, og lækre bløde rosiner. Begge dele er selvfølgelig økologiske,
De skulle også bruges til retten.

Ud over det, havde jeg et stykke økologisk 30% ost fra Them Andelsmejeri. Them oste er lavet af økologisk mælk og indeholder ingen sprøjtemidler. Den  bliver hver dag  hentet på specialture, af  tankbiler med rengjorte tanke, så den økologiske mælk ikke bliver blandet med den øvrige.
Jeg bestemte mig for, at osten skulle over koteletterne til sidst.

Lyder det ikke lækkert? - det er bare med at komme igang.

Start med at komme de 4 koteletter i et fad. Giv dem et pænt drys på begge sider med Pastasalt fra Mariager Saltlager. Forøvrigt en af mine favoritsalte, som kan bruges til rigtig meget andet end pastaretter.

Hæld 2-3 dl koncentreret hyldeblomstsaft over, så det er halvt op om kødet. Stil det køligt i 1-2 timer. Vend gerne kødet undervejs.

Tag kødet op og tør det lidt af, så det ikke koger på panden, men brunes fint. Brun dem i smør i en dyb pande.
Hæld væden fra marinaden ved og spæd evt. op med lidt vand. Læg låg på, og lad det simre i 20 min.

Kødet tages op, og ligges i et ildfast fad. Kom først lidt rosiner og derefter et par skiver Them ost over koteletterne, inden de sættes under grillen til osten er smeltet og let gyldent.
Imens kan saucen jævnes let med maizena og rosiner tilsættes. Smag evt. til med mere pastasalt og peber. Vil man have en mere blød sauce, tilsættes lidt koldt smør.

Server med fuldkornspenne og evt. edamerbønner der hurtigt er vendt på panden i lidt smør.

Velbekomme.

Mere inspiration

  • Koteletter i fad
  • Citron Koteletter & Salat
  • Flæskesteg med fyld
  • Grøntsager i Sennepssauce

Se mere indhold på bloggen

Spidskål med bacon og rejer

Snacks til dip eller måske ost.

Fisk i pande med tranebær

Pizza med rester

Pakkekalenderen er kommet i Julemandens sæk

Fiskefrikadeller med ost

Tiramisu-kagen

Ris ala Mande med Kanelsvesker

Læserinteraktioner

Skriv din kommentar her Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primær Sidebar

Søg i opskrifterne

Seneste opskrifter

  • Brunkål - den rigtige opskrift på karamelliseret kål
  • Wok med svinekød, kokosmælk og nudler
  • Skildpadde kys med chokolade skildpadder
  • Gulerodssuppe - nem opskrift på suppe med gulerødder
  • Hokkaidosuppe med bacon - opskrift på græskarsuppe
  • Æggekage på pande med lækker salat
  • Mørbradgryde med champignon og lækker mos
  • Grøntsagsgryde med karry og spidskål
  • Ølkage - nem krydderkage med hvidtøl
  • Hakkebøf med bløde løg og lækkert tilbehør

Copyright © 2025 · Jensens Madblog.