I dag får I lidt historie fra sønderjylland - Jeg er nemlig ægte sønderjyde.
Der findes mange gamle egnsretter her fra, som er ret spændende. Måske ikke alle lige sunde, men de smager godt. Og ofte er det synd at de bare gemmes af vejen.
Jeg har i dag lavet brødbudding. Ikke som min mormor lavede det, men tilrettet, så det passer ind i mit køkken.
Navnet "melbyttel" var som sagt fortsat almindeligt, indtil de nye betegnelser melbudding og lidt senere tvebaksbudding og brødbudding bredte sig, men den dag i dag bruges disse betegnelser i i flæng af de lidt ældre. Opskrifterne varierer meget, men her får I en af de gamle egnsopskrifter på brødbudding:
300 gr franskbrød, nogle få dage gammelt, overhældes med ca. ¾ liter mælk og står og trækker lidt. 5 æg røres i, derefter 6 spsk melis og 10 spsk rismel eller mannagryn, 1 tsk natron, 1 håndfuld rosiner og lidt kardemomme. Til sidst irøres 2 spsk smeltet smør, der er let afkølet.
Massen står lidt, så melet opsuger væden, og hældes derefter i buddingeformen, hvis låg skrues på så det slutter godt. Formen sættes ned i en gryde med kogende vand, og koges 1 ½ time eller lidt mere, med tætsluttende låg på gryden. Vandet skal stå helt op omkring formens sider, men må ikke stå over dens låg.
Man kan også anvende knuste tvebakker eller rasp i stedet for noget af brødet, eller rester af formkage, wienerbrød, julekage o.lign. Nogle tilsætter tillige kanel og måske lidt revet citronskal og citronsaft.
Buddingen serveres varm, og mens man tidligere spiste den med den sædvanlige blanding af røgede flæsketerninger, fedt og sirup, foretrækker de fleste nu saftsovs, gerne med hele bær i, især hvis det drejer sig om jordbær, hindbær eller kirsebær.
Men min udgave blev lidt anderledes:
Jeg havde nemlig 6 croissanter, som var blevet lidt tørre. Og med Klidmoster i tankerne, kom jeg i tanke om at der skulle bages brødbudding. Jeg havde også lige 2 økologiske æg, fra en bakke som jeg måtte købe i Netto den anden dag. Og senere i dag får jeg de "rigtige" æg, som jeg allerhelst vil have. Dem ude fra landet, hvor der bliver snakket med og kælet for hønsene.
Brødbudding
6 tørre croissanter eller andet tørt hvidt brød
50 gr økologiske rosiner
1 dåse kondenseret mælk
2 æg
2 dl mælk fra Naturmælk
Croissanterne grove stykker og rosiner lægges i et smurt(med smør) ildfast fad.
Kondenseret og alm. mælk blandes og piskes med de 2 æg. Hældes over brødet, som står og trækker ca 15 min. (fordi jeg lige skulle bruge ovnen til at bage pizzaer).
Bages ved 200 gr til den er pæn lysebrun og gennembagt.
Conni Beck
Hej Ellen!
Jeg mente helt bestemt, at jeg havde en opskrift liggende på en kachbudding med makaroni, men kunne ikke finde den, så nu prøver jeg din. Det må nemlig være ca. 25 år siden, jeg sidst lavede en kachbudding. Jeg fandt en dagmartærte i fryseren, som ryger med i buddingen, nok også sammen med et par Belle de Boskopæbler. Claus Meier bruger åbenbart æbler i en sådan budding og påstår, at vi har fået opskriften oprindelig fra England, men jeg vover at påstå, at vi her i Sønderjylland har fået den fra Tyskland. I hvert tilfælde har vi til dels haft de samme traditioner nord og syd for grænsen. Jeg laver den i morgen, men er ved at lave de indledende øvelser dertil. Jeg har nemlg inviteret en veninde til at spise med.
Bh
Conni
Ellen
Hvor dejligt du lige kan bruge min opskrift, og med både Dagmartærte og æbler må det blive en luksusudgave du får lavet. Lyder rigtig lækkert.
Jeg mener nu bestemt også, at den stammer hernede fra, og måske fra Tyskland. Jeg troede faktisk at det var en sønderjysk opskrift, hvor man brugte det tørre brød til en omgang dessert. Sådan har den været brugt her i området.
Men der findes flere udgaver af brødbudding, så måske englænderne også har noget lignende opskrift 🙂
Håber I fåe en dejlig middag sammen 🙂
Lis thygesen
Jeg ser så mange gode retter i Jensens -madblok.dk
Ellen
Hej Lis.
Mange tak for de søde ord. Er rigtig dejligt når nogen kan bruge mine opskrifter.
God jul til dig.
Hilsen Ellen
Bente
Hej.
Jeg vil rigtig gerne prøve at lave brødbudding, men har ingen lukket form.
Kan den bages i en ovn, og i så fald, hvor længe og ved hvilke grader.
Ellen
Hej Bente.
Det kan du sagtens. Jeg laver den selv i et ildfast fad i ovnen.
Hilsen Ellen
Ellen
Mojn Bodil.
Det lyder spændende. Var det den samme form som man laver hvidkålsbudding i? Jeg arvede også een, men var så dum at forære den væk da jeg flyttede engang. Men tror de kan købes endnu.
Rundstykker er også gode til det. Min mor brugte dem altid til rasp, - de var gode til at bruge det hele.
Mojn fra Ellen
Bodil Mansson
I Kloster (Løgumkloster lavede min bedstemor byttel I en byttelform, brugte gamle rundstykker. Tror forme kan købes endnu (har selvarvet 2 stks) Mojn fra Bodil
Ellen
Hej Thorsten.
Æ kan Lau dæ at min brøbudding osse ær goed. Hoof at det smacke dæ
torsten nielsen
No e den kommen i e u'n,så må ä se om den smage som ä ka haus min tante i Affenraaku lau e bröbudding. De e 50 å sint o ä tös da de e naue ä he saunet. De vå bröbudding o öllebrö. Det hai ä te daue e dau. Stoe tak få de synnejysk upskrifte.
Hol je sat o munte.
ekke