Det her skulle egentlig have været en opskrift med ricottaost, men det var ikke lige i køleskabet, så i stedet blev det med almindelig flødeost. Så det med italiensk passer ikke helt, men det smagte godt. Du kan så slev vælge, hvilken slags ost du vil have i din pasta.
2 store gulerødder i små tern
1 rød peberfrugt i tern
3 forårsløg i skiver
150 gr kalkunbacon i tern eller strimler
200 gr. ricotta eller flødeost
salt og peber
1 bundt persille
300 gr pasta
Parmesan til drys
Start med at gøre grøntsager i stand og kom dem i et ildfast fad. Bland bacon i og dryp med olie og alt og peber. Sættes i en 200 grader varm ovn i ca. 20 min. Gulerødderne må ikke være for bløde. Jeg vil helst at de stadig knaser lidt. Undervejs rørte jeg lidt rundt i fadet et par gange.
Imens koges pastaen al dente. Når grøntsagerne er klar, vendes osten i, og det blandes godt sammen. Vend til sidst sammen med pastaen, smag til, og kom det hele i ovnen 10 min.
Inden servering drysses rundhåndet med frisk hakket persille og parmesanost.
Ellen
Hej Kasper.
Håber du får en dejlig pastaret ud af det.
Hav en rigtig god weekend 🙂