Nogen gange skal man bare ikke være for nærig. I dag da jeg skulle købe kondenseret mælk til en lime pie, var der to slags på hylden i supermarkedet. Jeg valgte selvfølgelig den der var 3 kroner billigere, for kunne jo være ligegyldigt hvilket mærke det var. Men snydt! Da jeg kom hjem og åbnede dåsen var den kondenserede mælk som karamel. Det var ganske enkelt kogt kondenseret mælk jeg havde købt. Så kan jeg lære at læse på dåsen en anden gang, og ikke bare kigge på prisen. Så det blev en lidt anderledes lime Pie, men smagen er fantastisk.
Så vil du lave denne skønne pie, kan du selv vælge hvilken du vil bruge.
250 gr digestive kiks
100 gr smeltet smør
1 dåse kondenseret mælk
4 æggeblommer
1 øko citron, saft + skal
2 øko lime, saft + skal
2 spsk sukker
Knus kiksene fint og rør det sammen med den smeltede smør. Tryk massen ud i en lille tærteform, også op ad siderne. Bag tærtebunde 10 min ved 180 grader.v
Rør den kondenserede mælk rigtig godt med æggeblomme, sukker og saft og skal fra både citron og lime. Hæld massen i den forbagte tærte og kom den atter i ovnen. Bages ca. 25 min.
Afkøles og står gerne koldt til næste dag, hvor den pyntes med flødeskum.
Kagen er måske nok ikke så køn at kigge på, men den smager fantastisk. Jeg vil lave en men den rigtige kondenserede mælk en anden dag, så I kan se hvordan den skal se ud. Men også for at jeg kan sammenligne smagen.
Skriv din kommentar her