Indlægget er sponsoreret
Roquefort og emmentaler, Gorgonzola, jeg betaler hvad som helst for feta!
Brie eller camembert, hvad der lugter endnu værre, Gammel ost fra Kreta.
Ost, jeg vil ha? ost Jeg må ha? ost!
Sådan synger Sebastian i sin Ostesang. Og sådan tænker jeg også nogen gange, når trangen kommer Jeg kan godt li' ost, både på brødet og i maden. Og såmænd også at spise bare sådan uden noget som helst. Det sker at jeg har købt en ost der var ret krads i smagen, men så får jeg den også helt for mig selv. Det er der jo også en fordel i.
Da jeg blev spurgt om jeg ville deltage i et arrangement med præsentation af den nye ostebog, hvor sydvestjylland er rigt repræsenteret, var jeg da heller slet ikke i tvivl. Det måtte jeg absolut være med til. Har du det også sådan? Ja for så kan du nå at købe billetter endnu.
Jeg vil ikke gå glip af Bent Christensens fortællinger og ej heller af den 7-retters menu med oste i Herregårdskælderen på Sønderskov Slot. Og så får man endda en signeret udgave af "Danske Oste" med hjem. Vil du gå glip af det??
Den kendte madskribent Bent Christensen udkommer med en ny bog om danske oste. Syv sydvestjyske mejerier er repræsenteret i bogen og det spreder glæde.
I sin nye bog ”Danske Oste” tager Bent Christensen læseren med på en rejse rundt i hele kongeriget. Med fokus på den fortsatte udvikling og nytænkning, der præger de danske mejerier, giver bogen læseren indsigt i de mange facetter ved den danske ost. Med et hav af smukke billeder og gode fortællinger kommer den osteelskende læser hverken til at savne inspiration eller viden.
Sydvestjylland står stærkt
Bogen sætter fokus på de bedste, lækreste og mest kreative mejerier i Danmark. Derfor er det måske overraskende for nogle, at hele 7 mejerier fra vores landsdel er repræsenteret i bogens. Ved det lokale fødevarenetværk er man meget glad for den nye bog, og slet ikke overrasket over det sydvestjyske islæt.
”Vi har ikke kun nogle virkelig gode og professionelle mejerier i Sydvestjylland. Der er også tale om nogle meget forskelligartede oste. De lokale mejerier har rettet deres fokus i forskellige retninger. Den forskellighed har uden tvivl været til gavn i forhold til at komme så talstærkt med i den nye bog”, siger Knud Hjortlund Hansen fra Sydvestjyske Smagsoplevelser.
Vores område er i bogen repræsenteret med:
- Gedeguld fra Øselund,
- Kongeåbrie fra Jernved Mejeri
- Hodde Kristian, fra Kristiansminde gårdmejeri
- Havarti fra Endrup Mejeri
- Havgus fra Tistrup Mejeri
- Høost fra Naturmælk
- Madamblå fra Elmegården
Et lokalkendt skattekammer
Den nye bog sætter fokus på et sandt skattekammer i Sydvestjylland. Et skattekammer der allerede har vækket begejstring hos de lokale kokke i årevis. Preben Madsen fra restaurant Herregårdskælderen har i mange år brugt de lokale oste flittigt i sin madlavning.
”Som kok er det til stor glæde, at der produceres så mange kvalitetsoste i nærområdet. Jeg kan besøge mejerierne, kender menneskene bag og kan føle mig tryg ved deres produkter” Preben Madsen er glad på mejeriernes vegne over den nye bog. Han lægger derfor den 1. juli lokaler til en reception, hvor bogen præsenteres og han tilbereder en fejringsmiddag, hvor de 7 lokale oste indtager hæderspladsen.
”Den nye bog giver mig en god lejlighed til at udfordre mig selv”. Det er spændende at balancere ostens smag til resten af retten, så det hele kan spille sammen i en højre enhed. Middagen byder på i alt 7 retter, hvor de lokale oste indgår – osteelskerens drøm! Men middagen kan også nydes af ikke osteelskere” afslutter Preben Madsen
Skriv din kommentar her