Ferie i Szczecin (Stettin)

Sommerferie gik i år til den polske by Stettin, eller Szczecin, som den hedder nu.
Vi kørte mod Polen mandag morgen, stille og roligt, og efter ca. 7 timer (inkl. pauser) var vi ankommet. Efter at vi havde tjekket ind på hotellet, pakket ud og fået os frisket lidt op, gik vi på eventyr i byen. Hotellet ligger i den gamle bydel med alt lige inden for gåafstand. Her fandt vi en lille Irsk Pub, som også serverede mad. Sådan rigtig solid polsk mad. Vi fik en form for gullash  med de små kartoffelboller, som de serverer til. Vi var sultne og retten ret kraftig, så da vi havde spist var vi virkelig mætte. Men en dejlig start på ferien.

Stettin blev grundlagt omkring år 800, og har haft en lang og omtumlet historie, idet byen har været under forskellige overherredømmer.

Under 2. verdenskrig hørte byen under tysk herredømme, og blev næsten totalt ødelagt af englænderne og amerikanerne. Faktisk blev 80% af byen ødelagt. Stettin var en af de sidste tyske byer, der overgav sig til russerne, og generelt var Polen det land, der mistede flest indbyggere under 2. Verdenskrig.
Efter krigen var der en del kamp om, hvem byen skulle høre under, men det endte dog med, at russerne rykkede Polens grænser et hak mod Tyskland, og den tidligere tyske købstad Stettin blev til den polske grænseby med navnet Szczecin, som vi kender den i dag.

Netop det, at der er så meget historie forbundet med byen, tiltrak mig, så den var interessant at besøg. Men det er også en smuk by, med mange smukke bygninger, floden Oder, og grønne områder. Man kan så tydeligt se, at det er en by i en rivende udvikling. Og vi var endda kun i den "gamle" del. På den anden side af floden ligger den nyere del, med erhverv og den nyere beboelse. Der må vi over næste gang.

Der er nemlig en hel del, som vi ikke nåede denne gang. Selvom vi vist har gået rigtig mange km i løbet af ugen. Bla. kom vi ikke ned på havneområdet, nåede ikke ind i en af byens store og smukke parker, kom ikke ind på nogle af de spændende museer og som sagt heller ikke over på den anden side af floden. Men så er der nok til en ferie mere i Szczecin.

Den røde rute vi fulgte rundt i byen

En af grundede til, at vi ikke helt nåede det vi ville, var vejret. Tænk at "klage" over, at der var for varmt. Men det var det faktisk, ihvertfald til byture. Vi svedte blot vi gik 100 meter, og da det også gik en del op og ned, blev benene hurtigt trætte. Vi synes ihverfald, at vi hurtigere bliver trætte og matte, når temperaturen er omkring 29 - 30 grader.

Heldigvis havde vi booket et hotel med aircondition (som desværre gik istykker efter 2 dage, så vi måtte klare os med en blæser). Så når vi hen sidst på eftermiddagen lignede nogle der havde været udsat for hårdt arbejde og en regnbyge, holdt vi siesta på hotellet. Efter et hvil og et bad, kunne vi drage ud i byen på vores aftenture.

Vores hotel i Stettin

Der kører rigtig mange sporvogne og busser i Szczecin , men da vi ikke helt kunne læse (forstå) hvor de forskellige kørte hen, valgte vi ind imellem at tage en taxa. For en tur fra den ene ende af byen, til den anden, gav vi kun 10 slz (18 kr), så det kan man da kun sige er billigt. Og de kører stille og pænt, så det nød vi. Noget vi var overraskede over, var at bilerne konsekvent og uden undtagelser,  holder for dem der skal over vejen i et fodgængerfelt. Altså der, hvor der ingen lysregulering var.

Det var vist lige en af de nyere sporvogne jeg fangede der.

Lidt sprogforviklinger oplevede vi også.

En af dagene, hvor vi satte os ind i en taxa og bad chaufføren køre os til Sienna (udtalt helt som det står), kiggede han lidt på os, hvorefter han udbrød: Ahh - Schjen'ja. Det var altså sådan det skulle udtales 🙂

Taxachaufføren som vi bad køre os til Underground museet, fordi vi ikke helt kunne finde ud af hvor det lå, smilte lidt stort, da han fortalte det faktisk blot var lige om hjørnet af hvor vi var. Men ingen tur var for lille for dem 🙂

En anden dag ville vi bestille noget mad som nabobordet på caféen fik serveret. Vi ville have et brædt med brød og pølse, men vi må have sagt noget andet, for efter brædtet med pølser, fik vi også  serveret to store burgere. Og vi var slet ikke sultne. Men vi kæmpede os da næsten igennem dem 🙂

Lidt sjovt var det også, da vi satte os på en fortovscafé for at få et kop kaffe (vist nok 3. gang vi var der), og serveringen kom hen og lyste op i et smil og sagde: Ahh you - wellcome". Der scorede hun lidt ekstra drikkepenge.

Den sødeste servering på Bachus

Maden og drikkelse er virkelig billig i Polen. Så der er også plads til at give gide drikkepenge. Normalen er 10%, og de fleste steder forventer de at få lidt.

Jeg har valgt at dele indlæget op i to, så du ikke bliver helt træt af alt det jeg har at fortælle 🙂

Resten med nogle af de steder vi besøgte i vores uge i Polen, kommer i morgen 🙂