Så er der sket lidt herinde. De sidste par uger, har jeg haft travlt med at få frisket min side lidt op, så den er mere lys og venlig, og man bliver inspireret af at være her inde.
Jeg er da lidt spændt på, om I kan lide det. Nu skal der bare en masse nye lækre billeder på.
Ellers har jeg taget den med ro siden jul. Jeg har rigtig hvilet ud efter de 2 højtider, men indrømmer også gerne, at det begynder at krible i fingrene nu, efter at lave noget i køkkenet.
Jeg har besluttet mig for at få julepynten sorteret, og smidt det ud, som enten er i stykker eller ikke bliver brugt længere. Men lidt svært er det, når man synes det er synd at skille sig af med hver enkelt lille glaskugle. Men der kommer lidt nyt til hvert år, så kassen bliver bare større og større.
Der ligger også et par lamper, der gerne vil op at hænge og 2 billeder der skal i ramme og findes en plads til. Men så skal jeg også igang med at lave lidt sjovt i køkkenet igen.
I morgen venter jeg en pakke med spændende ingredienser. Det er et firma, som jeg har fået en super god aftale med, som sender mig vareprøver til at lege med. Og får I også lyst til at lave mad med de samme ingredienser, kan de snart købes i min webshop. Det bliver spændende og jeg glæder mig virkelig meget.
Udenfor slår hagl, slud og regn mod vinduerne, mens jeg sidder her inde i varmen med min kaffe. Egentlig burde man spise varme nybagte boller samtidigt, men det bliver ikke lige i dag. Jeg drømmer om bare lidt vinter. Lidt sne her i januar og februar, inden foråret meget gerne må vise sig fra 1. marts. Vi har desværre ingen indflydelse på vejret, men jeg nyder også alle årstider, og indretter mig efter det.
Et glas varm chokolade vil også forsøde en ellers kold aften, og selvom julen er slut, kan man godt drikke jule-chokolade endnu.
Må I alle have en fantastisk torsdag aften, - i morgen er det fredag og weekend for en del af os.
[box type="tick" style="rounded" border="full"]Besøg også lige shoppen.[/box]
Skriv din kommentar her