Jeg kigger også rundt hos andre madbloggere for at se hvad de laver og for at blive inspireret. Hos Valdemarsro faldt jeg over en salat, som jeg har taget udgangspunkt i. Dild og rejer går bare så fint sammen. Istedet for asparges valgte jeg at bruge små fine agurker fra vores drivhus. Der kan også nemt tilsættes f.eks tomater eller friskplukkede ærter.
[ingredients title="Salat med Rejer"]
2 pers.
- 200 gr kogte kolde kartofler
- 250 gr rejer
- 1 håndfuld salatblade
- 100 gr agurk
- 1 avocado
- lidt citronsaft
- 1 rødløg
- masser af dild
- 2 dl. creme fraiche
- 2 spsk mayonnaise
- salt og peber
Vask og tør salatbladene og fordel dem på 2 tallerkener.
Skær agurker i tynde strimler på langs. Mine agurker var ikke mere end 6 - 7 cm lange, men bruger du en stor agurk, skal den først skæres over i mindre stykker, inden du laver strimler. Fjerne også gerne kerner, hvis det er en stor agurk.
Skær de kogte kolde karfofler i mindre stykker. Del avocadoen, tag stenen ud og skallen af, og skær i tynde skiver. Dryp lidt citronsaft over avocadoskiverne, så de ikke bliver mørke. Rødløg skæres ligeledes i tynde skiver.
Fordel kartofler, avocado, agurkestrimler og løg ovenpå salatbladene.
Rør creme fraiche med mayonnaise, finthakket dild og smag til med salt og peber. De afdryppede rejer blandes i dressingen. Husk at gemme lidt til pynt.
Fordel klatter af rejesalaten over salaten på tallerkenerne og pynt med rejer og evt. lidt dild.
Servér med godt brød til.
Salaten kan nemt udgøre det for et helt måltid.
[/ingredients]
Skriv din kommentar her