En let lille frokost med karrystegte ris, kylling og mangodressing. Det er noget de fleste kan lide, og samtidig er det ganske simpel at lave. Den blev egentlig til, fordi der skulle ryddes lidt op i køleskabet. Så det er bare med at bruge fantasien, og bruge det du har til at komme i denne ret. Gemalen var vild med den, og spiste helt op, så jeg kan vist godt tage det som godkendt.
Der er simpelthen noget jeg bare må fortælle. Lige her og nu, midt i madsnakken.
Vi har fået nye krus herhjemme, af vores søn og svigerdatter - min mand og jeg. Ikke BARE krus, for der står noget på dem. Der står nemlig FARMOR og FARFAR på dem!
Ja rigtigt, jeg skal være farmor til mit første lille barnebarn til august. Hold da op hvor jeg glæder mig. Og som farmor må jeg gerne forkæle den lille guldklump, og det bliver han/hun helt sikkert også.
Men nu er det en madblog, så I skal da have en opkrift istedet for babysnak.
[ingredients title="Stegte ris med kylling og mangodressing"]
Portionen er til 1 person
- 2 dl kogte løse ris
- 1 løg i små tern
- smør til at stege i
- 1 tsk karry
- salt og peber
Dressing:
- 4 tsk flødeost eller creme fraiche 38%
- 4 tsk Mango Pure Balsamico
- evt. fintklippet purløg
- små stegte kyllingestykker
- lidt stegte bacontern
- finthakket/strimlet peberfrugt
- fine må skiver blegselleri
Pynt:
- Salat
- Balsamico Tangperler
Hvis du ikke har en rest kolde løse ris, så start med at koge dem.
På smeltes smør og karryen svitsets let heri sammen med løgtern. Kom ris ved og vend dem godt rundt, så de er helt "fedtet" ind i smør og karry. Smag til med salt og peber. I en ring (lille rund form uden bund) presses risene godt ned og sættes til afkøling. Min ring var a. 8 cm i diameter.
Jeg synes det er nemmest at lave risene direkte på tallerkenerne. Så er er ikke risiko for at de går istykker når de skal flyttes med en paletkniv.
Imens gøres det andet klar. Steg lidt små tern af kyllingestykker så de er gennemstegte og har lidt farve.Læg til afkøling.
Steg bacontern sprøde og læg til afkøling.
Gør strimler af peberfrugt og bladselleri klar.
Bland flødeost med mango balsamico. Bruger u creme fraiche bliver den lidt mere flydede. Flødeost med hvidløg giver ligeledes en god smag. Men vælg det du bedst kan lide.
Ved anretning kommes lidt salatblade på tallerkenen og risranden placeres ovenpå. Fjern forsigtigt ringen. Kom en smule dressing ovenpå risene inden der toppes op med kylling og grøntsager. Kom resten af dressigen over fyldet og og top tilsidst med bacon.
Pynt det hele med lidt grønt og de skønne Balsamico tangperler.
Server med brød til.
[/ingredients]
Ved I egentlig hvordan en risplante ser ud? Jeg har taget billeder i Aarhus, hvor de har dem i Væksthuset.
Skriv din kommentar her