En stor landsdækkende konkurrence, som Coop og Madkulturen har iværksat, viser tydeligt at det pibler frem med nye, spændende lokalt producerede fødevarer overalt i Danmark. Gode lokale produkter fra otte landsdele går videre til finalen, og vi/du kan være med til at bestemme hvem.
Ud af ialt 123 tilmeldte til konkurrencen i de otte forskellige landsdele, er der nøje udvalgt 24 produkter, der er nået til den digitale afstemning.
Fra 3.-16. september er den digitale stemmeboks til Årets Lokale Vare-konkurrencen åben og udvalgte Coop butikker holder lokale smagedage, hvor man kan smage på varerne og møde producenterne bag, før stemmen afgives.
”I Madkulturen arbejder vi for bedre mad til alle. Det forudsætter et mere mangfoldigt, et mere spændende udvalg af varer i danske dagligvarebutikker. En vigtig forudsætning for, at vi kan få det, er, at vi får flere nye, lokale producenter på banen.”
I kategorien Syd- og sønderjylland deltager Vibegaard med deres drikkeklar Single Saft, der er en saft hvor bærene kun presses én gang, for at bevare de gode egenskaber fra bærene og for at fremhæve den gode autentiske stikkelsbærsmag. Deraf ”single”.
Vibegaard har tre principper for deres safter: Ingen konserveringsmidler, lavt sukkerindhold og masser af bær. Resultatet er den autentiske og originale smag.
Dommerne fremhævede
Smager af stikkelsbær, mild og naturlig smag. Ikke for sød. Man får lyst til mere efter første tår. Holder hvad den lover. Originalt at lave drikkeklar saft af stikkelsbær. Troværdig emballage, der matcher indhold og tiltaler målgruppen. Statement på etiketten giver et tvist. Kan drikkes som den er, men også til mad som alkoholfrit alternativ.
Kan købes i webshoppen her...
ÆBLEAU fra den danske vingård Skærsøgaard. der er en økologisk æblehedvin fremstillet af de bedste lokale økologiske æbler. Hovedingrediensen er det klassiske æble Ingrid Marie. Æblerne er fra Dons ved Kolding og Andkjær ved Vejle.
Dommerne fremhævede
Dansk lokalt produkt i verdensklasse med rod i det lokale. Gennemført håndværk med lokale og økologiske æbler. Rund, blød smag. Smager af æbler, modenhed og sommer. Smuk flaske og indhold med klar kommunikation, der matcher vinens farve og smag. Fornuftig pris.
Fra gartneri i Sottrup ved Aabenraa er der Rosengelé er lavet på rosenblade fra eget gartneri.
Krogh Specialitet er et mosteri og marmeladeri. Råvarerne kommer fra familielandbruget og gartneriet Krogh Grønt.
Dommerne fremhævede
God smag og konsistens. Ikke parfumeret. God idé og originalt produkt med gelé af rosenblade. Kan anvendes til mere end dessert, f.eks. også til ost. Rent design med produkt og oprindelsessted i fokus. Modigt at lade et designelement erstatte producentnavn på forsiden.
Kan købes i webshoppen her...
GÅ IND OG STEM på de lokale varer du mener skal blive ÅRETS LOKALE VARE 2015!
Siden indeholder affiliate links.
Skriv din kommentar her