• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Jensens Madblog
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Om siden
menu icon
go to homepage
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Om siden
search icon
Homepage link
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Om siden
×
Jensens Madblog » Kager » Den Gule Eventyrkage

Den Gule Eventyrkage

Udgivet: 26. aug. 2012. Af: Ellen Jensen. Opdateret: 9. feb. 2023.

Da jeg så den vidunderlige H.C. Andersens kage fra Le Glace, tænkte jeg straks at den skulle jeg prøve at lave. Den så bare så fantastisk lækker ud, og var til og med lavet med citronfromage, som jeg ret godt kan lide.
Og jeg er selv ret tilfreds med resultatet, og gemalen har også godkendt den.

Kagen er bygget op med først en nøddebund, så hindbær-smørcreme, citronfromage og øverst en skrig gul topping.

 

Nøddebund:
2 æggeblommer
2 æggehvider
70 gr  sukker
70 gr finthakkede nødder
1 tsk bagepulver
2½ spsk hvedemel

Start med at piske hviderne stive. Pisk derefter æggeblommer og sukker, så det er skummende, hvidt og luftigt. De hakkede nødder vendes forsigtigt i massen sammen med de stiftpiskede hvider. Sigt hvedemel og bagepulver i, og vend igen forsigtigt rundt. Skal det være rigtig godt, kan man også komme lidt fintrevet mørk chokolade i.
Bages i en springform ved 180 gr. i ca. 25 min.

Imens bundene køler helt af, kan hindbær-smørcreme laves.

Hindbær-smørcreme
60 g smør
170 g flormelis
½ tsk vanilje
60 g hindbær

Det hele piskes sammen til en let og glat masse.

Når kagen er helt afkølet, smøres smørcremen på kagen i et jævnt lag. Lav en ring af bagepapir, som sættes rundt om kagen (det er en god idé at sætte kagen på serveringsfadet nu), hvorefter ringen fra springformen sættes rundt om.
Stil det hel køligt mens citronfromagen laves.

Citronfromage:
4 blade husblas
4 pasteuriserede æggeblommer (2 bægre)
2 pasteuriserede æggehvide (1,5 bæger)
160 gr sukker
1 dl citronsaft
2 dl piskefløder

Sæt husblas i blød i koldt vand i ca 10 min. Pisk imens æggeblommer og sukker luftig og skummende.
Husblas smeltes i en gryde sammen med citronsaften, afkøles lidt og hældes i en tynd stråle (langsomt) i æggemassen, mens der piskes godt.
Vend de stive hvider i og sæt det hele lidt væk, til det begynder at stivne.
Vend så flødeskummet forsigtig i.

Find kagen frem igen, og kom nu citronfromagen oven på hindbær-smørcremen, og glat den ud. Stil igen på køl til fromagen er helt stiv. Det tager nogle timer.

Topping
100 gr hvid chokolade i meget små tern, eller fint hakket
1 dl fløde
100 gr flormelis ca.
gul konditorfarve

Varm fløden op til kogepunktet, og hæld det over den meget finthakkede chokolade. Rør rundt til chokoladen er smeltet. Sæt det i køleskabet i en lille time. Når det er afkølet (behøves ikke være helt kold), kommes flormelis og konditor farve i. Pisk godt, - er det ikke tyk nok, kommes mere flormelis i.

Smør topping forsigtigt ud over den helt stivnede citronfromage, og stil igen kagen køligt i mindst 1 time.

Kagen pyntes med friske, tørrede eller frosne hindbær og evt. et par citronskiver.

 

Mere inspiration

  • skildpadde kys
    Skildpadde kys med chokolade skildpadder
  • ølkage opskrift
    Ølkage - nem krydderkage med hvidtøl
  • et billede med kiksekage uden palmin
    Nem kiksekage - opskrift med eller uden palmin
  • makronkager med makroner
    Makronkager - små kager med makroner

Se mere indhold på bloggen

Kandiserede appelsinpinde

En weekend bag tremmer

Oksetykkam med peberfrugt i Tempuradej

Bøf med fyld i kokotte

Små søde Påskekager

Søde kartofler med Bønnesalsa

Pasta i Persillepesto

Lidt godt køkkengrej

Læserinteraktioner

Kommentarer

    Skriv din kommentar her Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  1. Jannie Engkjær

    juni 29, 2022 at 5:44 pm

    Hvordan bliver det øverste lag? Bliver den tyk nok til at kunne sprøjtes ud?

    Svar
  2. Marianne

    februar 15, 2018 at 4:26 pm

    Jeg har lavet din kage, i stedet for at sidste lag med hvid chokolade har jeg valgt friske hindbær, blåbær og brombær. Oven på bærerne lagde jeg et chokoladegitter som var dekoreret med guldstøv og rødt støv.
    Den så fantastisk ud og den var ikke for sød.
    Jeg havde dog et problem. Det citronfromagen bandt ikke med hindbærcremen. Fromagen havde tildens til at glide af hindbærcremen.
    En fantastisk god kage.

    Svar
    • Ellen

      februar 15, 2018 at 7:15 pm

      Det lyder også lækkert, må jeg prøve næste gange.
      Jeg forstår ikke at fromagen glider af, det har jeg aldrig oplevet. Men håber en smagte godt alligevel.

      Svar
  3. Ellen

    april 11, 2017 at 3:14 pm

    Hej Kaja.
    Ej du må undskylde min snørklede forklaring.
    Men det jeg vil sige er, at jeg tager bunde ud af springformen, lægger pagepapir på den så det går ud over kanten, hvorefter jeg sætter ringen ned over bunden. Papiret titter ud forneden. Spænder ringen, smørrer siden med smør og kommer dejen i.
    Når kagen er bagt kan jeg tage ringe af, og lige så fint tage kagen af bagepapiret. Kagebunden, uden papir og bund fra springform, lægges på et fad. Og nu spændes KUN ringen fra springformen rundt om kagen. Dette for at kunne bygge kagen op uden det flyder ud.
    Håber det var bedre, og at du får en rigtig god påske kage ud af det.

    Glade påskehilsner fra Ellen

    Svar
  4. Kaja

    april 11, 2017 at 12:06 pm

    Skal bunden fra springformen på? Der står kom bagepapir rundt om og derefter springformen på igen. Og bunden er sat på et serveringsfad

    Svar
  5. Ellen

    november 02, 2016 at 5:46 pm

    Den er altså også fantastisk, især for en slikmund som jeg 🙂
    Vi kunne dog ikke spise så meget på een dag, så den blev gemt i køleskabet et par dage, og den smagte ikke dårligere af den grund. Jeg tror faktisk den blev bedre, fordi den rigtig fik lov til at sætte sig.

    Eventyrlige hilsner, Ellen

    Svar
  6. Joan Mittet

    november 02, 2016 at 5:12 pm

    Hej Ellen
    Eventyrkagen ser rigtig lækker ud. Har du nogen erfaring med at lave kagen dagen i forvejen og opbevare den i køleskab ?
    På forhånd tak
    Joan ?

    Svar
  7. Sabine Hansen

    januar 06, 2016 at 12:16 pm

    Hvor mange personer er opskriften beregnet til ca?

    Svar
    • Ellen

      januar 06, 2016 at 9:11 pm

      Hej Sabine
      Jeg lavede den i en 18 cm springform, men kagen er meget sød, så det er små stykker. Så jeg vil sige mindst til 8 personer, men sikkert også til 10.
      Kommer lidt an på, hvor "sød" en tand dine gæster har.
      Hilsen Ellen 🙂

      Svar
  8. Birthe Nielsen

    juni 27, 2014 at 7:36 am

    Fantastisk kage.

    Der var jubel blandt gæsterne.

    God opskrift og nem at følge.

    Svar
    • Ellen

      juni 27, 2014 at 10:09 am

      Hvor dejligt at høre at dine gæste var vilde med kagen. Den er jo også et rigtigt eventyr 🙂

      Håber din weekend må blive fyldt med eventyr.

      Hilsen Ellen

      Svar
  9. Janne

    oktober 12, 2013 at 6:17 am

    nej hvor er den flot, den må jeg helt sikkert prøve. Vil man evt kunne lave en hindbærmousse, som var lidt mere syrlig så den ikke blev helt så sød. Har aldrig smagt den eller hørt om den. Men det skal jeg da helt sikkert nu!!;0)
    Vh
    Janne

    Svar
    • Ellen

      oktober 12, 2013 at 7:05 am

      Hej Janne.

      Det vil du kunne, men der er også hindbær i det nederste lag. Jeg ville i stedet gøre fromagen mere syrlig med mere citron, og så lave en meget mindre topping. Det er faktisk det øverste lag der gør kagen meget sød.

      Held og lykke med kagen og rigtig god weekend.

      Eventyrlige hilsner fra Ellen

      Svar
  10. Ellen

    marts 11, 2013 at 3:16 pm

    Hej Lars.

    Jeg har hurtigst rettet det med æg, for jeg vil give dig helt ret i, at det var lidt misvisende. Sådan er det vist, når man ved hvad man mener 🙂

    Det er rigtigt, at det er en meget sød kage, men jeg skar den ikke i for voldsomme stykker, og der var ingen der levnede noget. Men de er måske også glade for søde sager, de som jeg serverede den for.

    Du kan altid skære ned på flormelis i begge delen så du får en mindre sød kage.
    Men husk, det er ikke en lagkage med flødeskum, så stykkerne skal være en del mindre end man ellers ville skære dem ud.
    Hindbærlaget kan nemt være syrligt og måske også lidt mere, og det øverste lag knap så meget.

    Der er mange muligheder, så man kan tilpasse den lige efter sin egen smag 🙂

    Tak for en god og konstruktiv tilbagemelding, det er rigtig rart at få.

    Eventyrlige-hilsner fra Ellen

    Svar
  11. Lars

    marts 10, 2013 at 7:02 pm

    Hej Ellen

    Tak for opskriften. Jeg blev fristet og lavede den i aftes.

    Jeg er ikke så erfaren, så jeg begyndte at piske hele æg med sukker til nøddebunden men opdagede i tide, at det selvfølgelig kun er hvider. Det kunne være fint, hvis der stod hvider i ingredienslisten i stedet for "Æg fra glade høns".

    Den er nem nok at lave og bliver super flot! Dog synes jeg, at fromagens syre slet ikke kan opveje sødmen i kagen. Bunden bliver god, men både hindbærcremen og især toppingen er hvinende sød. Hvid chokolade, fløde og flormelis i de mængder er for voldsomt. Jeg havde 10 gæster på besøg, og de svarede alle, at den var alt, alt for sød. Flere levnede halvdelen af deres stykke (Eller plukkede den lækre citronmousse ud.) 🙂

    Hvis man kunne modificere kagen med en mindre sød topping som samtidig kunne komplimentere den gode mousse, så tror jeg, at kagen ville ramme lidt bredere. Hvis der er nogen forslag til det, så er jeg interesseret. 🙂

    Igen tak for den gode opskrift, som er nem at følge med gode billeder. Det er min subjektive vurdering. Smag og behag. P.S. Jeg har fulgt opskriftens mængder meget nøje.

    Svar
  12. Ole

    januar 12, 2013 at 5:31 pm

    Hej Ellen
    Jeg ved ikke hvad der gik galt men citronfromagen blev desværre grøn da jeg hældte den på æggemassen.
    Ud over det smagte nøddebunden lidt af smør. Jeg er sikker på jeg har gjort det rigtigt så hvad der lige er sket ved jeg ikke.

    Svar
    • Ellen

      januar 13, 2013 at 12:59 pm

      Hej Ole.

      Der er ingen smør i bunden, så det lyder underligt. Kan du have glemt at både cremen og bunden skal være helt kold, inden du kommer det på? For så er smørret fra hindbærcremen smeltet, og trukket ned i bunden.
      Jeg kan ikke se, hvorfor din citronfromage er blevet grøn. Er der noget i skålen - ir eller andet?

      Svar
  13. Pia R,

    september 23, 2012 at 2:51 pm

    Ser rigtig godt ud.. og skal snart til at lave det.. Du skriver i fromage opskrift:

    "Pisk imens æggeblommer og sukker luftig og skummende.
    Husblas smeltes i en gryde sammen med citronsaften, afkøles lidt og hældes i en tynd stråle (langsomt) i æggemassen, mens der piskes godt.
    Vend de stive hvider i og sæt det hele lidt væk, til det begynder at stivne."

    Mit spørgesmål er, du har ikke skrevet hvornår æggehviderne skal piskes..

    Svar
    • Ellen

      september 23, 2012 at 9:09 pm

      Hvis du først pisker æggehviderne i een skål, og derefter pisker æggeblommer og sukker i en anden skål, slipper du for at vaske piskerisene af imellem de to piskninger. Omvendt går ikke, da piskerisene skal være helt rene og tørre, når du pisker hviderne, ellers bliver de ikke stive.

      God fornøjelse med kagen, og husk at nyde hver eneste mundfuld. Den er bare skøn.

      Hilsen Ellen

      Svar
  14. Piskeriset

    august 26, 2012 at 11:48 am

    Sikke en smuk kage - det er lige mig (især citrondelen :-))

    Svar
    • Ellen

      august 26, 2012 at 12:58 pm

      Tak skal du ha. Ja jeg er også ret godt tilfreds med resultatet, og den smager også utrolig godt. Citronen opvejer også fint det søde.

      Svar

Primær Sidebar

Søg i opskrifterne

Seneste opskrifter

  • Brunkål - den rigtige opskrift på karamelliseret kål
  • Wok med svinekød, kokosmælk og nudler
  • Skildpadde kys med chokolade skildpadder
  • Gulerodssuppe - nem opskrift på suppe med gulerødder
  • Hokkaidosuppe med bacon - opskrift på græskarsuppe
  • Æggekage på pande med lækker salat
  • Mørbradgryde med champignon og lækker mos
  • Grøntsagsgryde med karry og spidskål
  • Ølkage - nem krydderkage med hvidtøl
  • Hakkebøf med bløde løg og lækkert tilbehør

Copyright © 2025 · Jensens Madblog.