Fredag aften skal vi altså have en lille kage til kaffen. Hvis du også har det sådan, eller bare har lyst til noget sødt til kaffen, så er disse lynhurtige (næsten da) at bage. De er ikke de bedste til at gemme, så bag ikke en stor portion, med mindre du kommer dem i fryseren. Lav dem I kan spise og nyd dem friskbagte. Det bliver populært.
100 gr smør
2 dl mælk
50 gr gær
1 æg
2 spsk sukker
1 nip salt
ca. 500 gr mel
160 gr chokolade
Smelt smør og mælk sammen i en gryde. Hældes op i en skål og står til det er afkølet. Når smør/mælk blandingen er håndvarm, kommes gæren i sammen med æg, sukker salt og melet. Hold lidt af melet tilbage og fornem om det hele skal bruges eller om der skal mere i. Det skal være en blød og glat dej, der ikke klistrer.
Sæt dejen til hævning ½ time, inden den rulles ud og skæres ud i 16 felter. På hver bolle kommes lidt hakket chokolade, og bollerne foldes sammen til en bolle, som stilles på plade med sammenføjningen nedad.
Efterhævet ca. 20 min. Pensles med sammenpisket æg og bages ved 200 grader til de er pænt lysebrune.
Kom chokoladeglasur på når bollerne er afkølet og servér.
Skriv din kommentar her