Solen skinner, der er næsten sommertemperaturer, men haven viser tydeligt, at nu er det efterår med alle dens smukke farver. Det er en fornøjelse at gå rundt og kigge på de forskellige farvenuancer og vide, at selvom træerne smider alle dens blade nu, vil den stå flot grøn igen næste år. Det er sådan en dag som i dag, vi skal ud i skoven og gå, og sanmtidig nyde dens efterårsfarver.
Noget andet der også har en smuk efterårs orange farve, er hokkaidoen. Både udvendigt og kødet inden i, er så flot orange at jeg næsten ikke nænner at spise det. Men jeg kom det nu alligevel i en gryde og kogte det, og det blev til en ligeså smuk mos. Hokkaido er en fantastisk rodfrugt, som jeg også har taget kernene af nu, så jeg kan så nogle nye næste år. Men der skal lige lidt kræfter til, for sådan en bette kugle er alligevel ret hård at skære igennem. Men med en god kniv og lidt kræfter, går det fint.
Jeg lavede det lækreste fad i ovnen med oksekød og mos ovenpå. Retten kan nemt tilberedes om formiddagen og vente med at komme i ovnen ½ time inden den skal serveres. Så er det kun lige at mikse en salat og så er der serveret god solid efterårsmad. Retten er en lettere udgave af Sheppards Pie.
[ingredients title="Efterårsfad"]
4 personer
- 400 - 500 gr hakket oksekød
- 1 dåse beaked beans / kidney bønner i tomatsauce
- 1 lille dåse tomatpuré
- 1 finthakket løg
- 2 meget finthakkede hvidløg
- 2 spsk Vestjyske drømme krydderi (hvidløg, løg, persille, purløg, paprika)
- ca. 1 dl vand eller oksefond
- salt og peber
- ½ hokkaido
- ½ blomkålshoved
- 1 spsk smør
- ca. 1 dl mælk
- evt. 100 gr cheddarost
På en varm pande med smør svitser du løgternene til de er klare. TIlsæt kødet og brun det godt. Rør rundt i kødet, så det smuldrer. TIlsæt nu tomatpure, bønner, vand og krydderier og lad det småsimre ca. 20 min.
Skræl og tag kernene ud af din hokkaido og skær den i mindre stykker (ca. 400 gr). Skær blomkål (ca. 400 gr) i mindre stykker og kom både hokkaido og blomkål i en gryde, og kog det hele mør.
Hæld vandet fra og kom grøntsagerne i gryden igen. TIlsæt smør og mælk og pisk eller mos til det er en nogenlunde fin mos. Jeg kan selv godt lide, at den er lidt grov. Smag til med salt og peber.
Skal det være rigtig godt, tilsætter du revet cheddarost til mosen.
Smør eller spray et ildfast fad og kom kødet i. Mosen kommer du ovenpå og så er det bare i ovnen med det hele, til det er gennemvarm og let brun på toppen.
En rigtig god middag, som ikke ligger helt så tung som den originale Shephards Pie med kartoffelmos.
[/ingredients]
Skriv din kommentar her