Ferien er slut, og der skal igen til at tænkes i madpakker. Hvis det ikke lige skal være de flade rugbrødsmadder, men istedet en lille lækker salat, har jeg et forslag. Jeg har en rest Indisk Karrymarinade stående fra jeg lavede grillede tomater, og også en rest kolde løse ris. Det blev til en hurtig rissalat, som smager skønt af karry.
Salaten kan også bruges som tilbehør til kødretter. Vil du have kød i salaten, vil lidt kogt eller stegt kylling være perfekt.
[ingredients title="Karry Rissalat"]
1 person
- 100 gr kolde løse ris
- 50 gr cherrytomater delt i kvarte
- 50 gr agurk i små tern
- lidt grønt salat
- 1 tsk Indisk Karrydressing
- evt. salt hvis du synes det mangler
- 1 stor tsk Balsamico Tangperler
Skær tomater og agurk i mindre stykker, og riv salaten i lidt mindre stykker. Bland de løse ris med karrydressingen og smag til.
Bland det hele sammen og kom det i en tæt beholder, Pynt tilsidst med Balsamico Tangperler.
Så er madpakken klar til at tage med 😉
[/ingredients]
Skriv din kommentar her