Jeg synes ikke det er ret lang tid siden, at jeg sidst skrev om nytårsmenuen. Men det er et helt år siden. Utroligt! Men lige om lidt, skal vi til at skrive 2015, så jeg må se det i øjnene. Jeg skal til at lave årets sidste menu.
Jeg forsøger altid at komme lidt nyt sammen med det jeg tidligere har lavet. I år bliver det, at vi spiser lidt af vores juletræ og jeg forsøger med at lave pasta på min nye pastamaskine, hvor der kommer rejer med i.
Og som altid, kan der meget nemt kommer mere til, blive slettet noget eller noget bliver på en helt anden måde end meningen var fra starten. Et er dog sikkert, at vi får en lækker menu på årets sidste aften, men lidt god vin, både med og uden bobler, til.
Jeg vil lige benytte lejligheden til at rette en stor og velment TAK til alle jer fantastiske dejlige læsere. Uden jer ville der slet ikke være nogen side her. I giver gnisten til at nedfælde nogen af mine idéer og kreationer. Jeg håber og ønsker at I også vil læse med i 2015.
Må I alle få en fantastisk aften og et Godt og Spændende år 2015!
Skriv din kommentar her