Mange bloggere har skrevet om en mousse, der laves på kun vand og chokolade. Normalt kommer jeg fløde i, og den bliver også rigtig lækker,- men uden fløde vil den jo næsten være helt sund!
Så det skulle prøves.
Chokolade Mousse
125 gr god chokolade
1 dl vand
vand med isterninger
1 spsk salt
Gør en skål med isterninger, vand og salt klar.
Kom chokolade og vand i en skål (skålen skal kunne være nede i skålen med isvand bagefter), og smelt det sammen over vandbad.
Når chokoladen er smeltet, kommes skålen straks over i skålen med is, og der piskes med elpisker til chokoladen er skinnede og blank, og har konsistens som flødeskum.
Her er det meget vigtigt, at der ikke piskes for meget, så massen bliver grynet.
Skulle den blive grynet, kan man starte forfra ved at smelte chokolademassen over vandbad igen. Så intet går til spilde ved en lille fejl.
Moussen hældes i 2 små portionsglas og står køligt til den skal serveres. Pyntes med frugt, gerne lidt syrlige til den søde chokolade.
Det er en dessert, med en meget intens smag af chokolade, så det er vigtigt at bruge en god af slagsen. Jeg brugte en god flødechokolade, men en 70% mørk eller en hvid kan også bruges.
Ellen
Den er virkelig god, og så er det nemt. Glassene tror jeg, at jeg købte i Søsterne Grene en gang. Jeg køber tit, når jeg lige ser noget, jeg måske kan få brug for, så ikke altid jeg husker hvor det er fra. Men Søstrene har som regel altid noget man kan bruge som servering. Men ganske almindelige drikke glas kan også bruges, eller små glas fra pesto og lignende man tit har stående.
Håber du finder nogle, så du kan servere chokolademoussen.
Hilsen Ellen
louise
Super... 1000 tak!
louise
Ser virkelig lækker ud! hvor er dine portionsglas fra? kan nemlig ikke finde nogle