Kagerester kan nemt blive til de dejligste påskeæg. Her er der brugt den sidste rest af Påskekagen, men alle andre kagerester kan også bruges.
Kageresterne smuldres fint og æltes sammen med de øvrige ingredienser.
Studenter Påskeæg
Kagerester som du nu lige har
hindbærmarmelade - gerne hjemmelavet
vaniljesukker
et par dråber rom eller hvilken smag du ønsker
Chokolade til overtræk
Pynt
Form fine æg af massen, og lad dem stå køligt til de skal overtrækkes.
Chokoladen smeltes forsigtigt over vandbad, og hældes over æggene.
Pynt med frysetørret hindbær eller det pynt du har.
Så enkelt er det, at lave de fineste og dejligste påskeæg til kaffen.
Citron Påskeæg
Disse påskeæg er lette og friske i smagen. Det syrlige indre passer fint med chokoladens søde smag.
100 g marcipan
½ økologisk citron (saft og skal)
75 g hvid chokolade
150 gr flødechokolade til overtræk
Riv marcipanen groft, og rør den blød. Kom citronsaft og skal af den halve citron i marcipanen og pisk den sammen med håndmixeren. De 75 gr. hvid chokolade smeltes, afkøles let og piskes med i marcipanblandingen. Lad massen blive kold inden der formes æg.
Sæt de færdigformede æg køligt ca. 1 time, evt. i fryser, inden de overtrækkes med chokolade. Pynt med revet citronskal eller andet pynt.
Opskriften på citronæg er set hos Chokomania.dk
Rigtig God Påske til alle jer derude!
Skriv din kommentar her