Jeg fortsætter lidt med at sylte.
Jeg fryser som regel altid bær ned, så jeg kan lave marmelade når jeg har brug for den.
Derved undgår jeg konserveringsmiddel og der er altid frisk marmelade. Og så har jeg heller ikke plads til at opbevare så meget ad gangen.
Så i dag hev jeg en pose hindbær frem, og fik lavet et par glas hindbærmarmelade med en lille sjat rom.
Og bare rolig, alkoholen er fordampet inden den er færdig, så man bliver ikke små pløret af at spise den 🙂
Hindbærmarmelade med Rom
500 gr hindbær - friske eller frosne
500 gr økologisk syltesukker
1 vaniljestang
2 spsk hvid rom
Vaniljestangen flækkes og frøene blandes med sukkeret. Sukker, hindbær og rom blandes sammen i gryden, vaniljestangen lægges med i, og det hele står og safter en ½ times tid, inden gryden sættes over for at koge. Det skal ikke bulder koge, blot simre i 20 min. Marmeladen skummes og hældes på rengjorte glas (jeg skyller dem lige i en sjat rom inden), og sæt låg på.
Næste morgen er der lækker hjemmelavet marmelade til bollerne - hvis du altså har det 🙂
jacob
Enkel og lækker opskrift den må jeg prøve, tak for dette 🙂
Ellen
Ja den er dejlig, med et lille tvist af rom 🙂