Her i huset smider vi ikke kagerester ud. Lyder som om vi har mange rester, men underligt nok bliver alt næsten spist op.
Men er der rester, kommes de i fryseren, og gemmes til der er nok til en lille portion romkugler. Har man slet ingen, koster en marmorkage eller lign. jo ikke det store, så man kan også købe en for at lave dem.
Grundopskriften fandt jeg hos - ja rigtig gættet - Klidmoster. Jeg kommer så selv det i jeg nu lige har og vi bedst kan li.
ROMKUGLER
Kagerester - alt kan bruges, dog ikke noget med smørcreme eller remonce i, da det kan blive harskt. Oplever vi nok ikke her, de forsvinder som "dug for solen" eller som "strømper i vaskemaskinen".
Så skal der noget i til at binde kagen sammen med. Jeg har brugt:
2 dl hjemmelavet hindbærmarmelade
¼ dl. af min æblesirup
en anelse kakao, ikke for meget da der også er i kagen
en sjat rom - helt uden at smage 🙂
Æltes sammen til en fast dej, som trilles i kugler i den størrelse du vil ha dem.
Så kommer pynten. Jeg fik brugt mine rester, og de sidste blev vendt i kakao. Næste gang vil jeg prøve at vende dem i smeltet chokolade inden de vendes i krymmel. Jeg tror pynten hænger bedre ved og det vil sikkert også smage godt.
Ups glemte lige at skrive, at det er en god idé at smage til undervejs . Når de er færdige, sættes de i køleskabet til de skal serveres.
Trine
Griner, ja hos os holder de ikke mere end 1 dag alligevel 😉
Jeg har netop afprøvet den opskrift,
den er så vidt jeg kan se uden den smørcreme du snakker om. De bliver faktisk lige så gode, og feder LIDT mindre hihi.. så kan vi jo spise 2 istedet for 1 🙂
Ellen
Kaloriemæssig er de vist begge lige "fede". Det kommer jo meget an på, hvad du kommer i af kage, og hvor mange kalorier der er i dem. Der findes ikke mange kager, der er gode på slankekost. Så du kan vist roligt lave dem du bedst kan lide, og med det du gerne vil have i, og så nyde dem.
Æblemos er forøvrigt også rigtig godt i kuglerne, ligesom jeg også med held har brugt abrikosmos.
Ellen
Hej Trine.
Ja det er en god løsning. Den har jeg også brugt et par gange, hvis der ikke lige var nogen rester når lysten til romkugler melder sig. Du skal så bare lige tænke på, at er der smørcreme i kagen, kan de knap holde sig så længe. Jeg synes også de bliver bedre uden, men er en smagssag.
Det er nok de nemmeste kager der findes. Rigtig god fornøjelse med dine romkugler.
Glade hilsner,
Ellen
Ellen
Hej Frida.
Det ved jeg faktisk ikke. Jeg ælter det sammen, og smager på det imens, indtil jeg synes det har den rigtige konsistent som romkugler, altså bagerens. Det må endelig ikke blive for lind en dej, så bliver de for fedtede og spise. Nogen vil gerne have romessens i, andre bruger appelsinsaft, så det er bare at lave som du selv har lyst til.
Så du må igang, når du har en pose kagerester, eller du kan "snyde" og købe en marmorkage, eller anden kage, og så bruge det.
Håber det hjalp dig bare lidt.
Hilsen Ellen
Frida
Jeg vil bare lige høre, hvor mange gram kagerester du bruger til en sådan portion her? 🙂