En rigtig dejlig, let og hurtig frokostsalat, og så synes jeg den smager lidt af forår og sommer. Eller er det ønsketænkning på sådan en kold, sne/regn/isslags- dag?
Egentlig er der intet nyt, men jeg synes bare den er smuk og dejlig, så I skulle se den 🙂
Mozzarella-Tomat Salat (1 pers)
60 gr mozzarella
1 stor tomat
¼ rødløg i tern
50 gr icebergsalat
½ knust knækbrød(for at få lidt knas)
ganske lidt olie/eddikedressing
salt, peber, hakket hvidløg
et lille drys chilli
Lige da jeg havde taget billederne, kom der et par sorte oliven på. Det skal på næste gang også.
Ellers er det bare at anrette salat, som man nu har lyst til. Måske jeg skulle have lavet salaten som en sol, så den kunne komme frem.
Jeg er ved at pakke mit kontor ned i papkasser i dag. Sikke da mange ting jeg har fået samlet mig sammen, og alt skal jo gemmes. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad jeg alt kan få samlet nu, hvor jeg får endnu mere plads.
Jeg glæder mig til at flytte, det er spændende at skulle indrette på ny. Lige for tiden går jeg og tumler med nogle idéer om et køkken-spise-bord. Den ene dag synes jeg det skal være helt rå træ, næste skal det være gammelt træ og den tredje dag måske et hvidt Piet Hein bord. Men det skal også passe til min "nye" lampe, som jeg er ved at lave af en gammel "griselampe". Så idéer modtages gerne.
Men nu vil jeg slutte frokostpausen, og komme lidt videre med pakningen.
Fortsat god lørdag til alle I dejlige og trofaste læsere!
Skriv din kommentar her