I går aftes var vi til vinsmagning med blindsmagning. Som altid havde jeg mit kamera med, og jeg fik også skudt en del billeder. Dog blev dem jeg tog i blinde knap så gode, men det er altså også ret svært når man har bind for øjnene.
Aftenen blev holdt hos Johannes Kaffebar i Tønder. Jeg behøves nok ikke fortælle nogen, at det er min ynglings-kaffebar.
Der var inviteret til vinsmagning og en 3 retters menu. Alle vine kom fra Spanien og blev præsenteret af Javier Bartolomé fra Torres i Spanien. Han fortalte levende om vinen og dens historie, samt om maden som blev serveret til vinene. Det var virkelig spændende at høre om, og fangede godt.
Folk samledes stille og roligt omkring kl. 18:00, og stod og småhyggede i butikken indtil der blev budt velkommen. Vi kendte kun værtsparret da vi kom, men det var utroligt hyggelige mennesker, så vi kom hurtigt i snak med andre.
I baglokalet var det dækket smukt op til aftenen. Det er utroligt smukke og spændende rammer at afholde et arrangement i. Fra køkkenet duftede der spændende af krydderier, så næsen blev pirret og man ventede spændt på hvad der blev serveret.
Selvfølgelig skulle jeg lige se hvad der var i tallerkenerne. Mit gæt var Gazpacho, og det var ganske rigtigt gættet.
Så blev der budt velkommen og gæsten blev præsenteret. Hov, Bo nåede at vende sig med ryggen til, inden jeg fik billedet taget i spejlet i loftet.
Den første vin vi fik, var en dejlig let hvidvin men en vis kant, som passede perfekt til den ret kraftige kolde spanske suppe - Torres mas Rabell White, 2011. Duften var fyldt med friske tropiske frugte, med en forførende og elegant smag med en diskret syre.
Javier præsenterede den, krydret med lidt sjove historier om både vin og suppe.
Der blev lyttet til det der blev fortalt, inden vi smagte på den fantastisk dejlige suppe, som Jytte havde lavet. Hun havde lavet al maden, og det var gennemført spansk, som fik meget ros af både gæsterne og Javier, fordi det virkelig var god spansk mad.
Gazpachoen spises ofte i Spanien i den rigtige varme periode, 40 gr. nævnte han, og nydes iskold.
Et fad med letristet brød, hvidløg, tomater og olie blev serveret. Det er en typisk spansk ret, som er fin i stil med "Stop spild af mad". Denne ret er nemlig en rigtig god måde at få lidt halvtørt brød brugt på. Jeg er dog helt sikker på, at det vi fik, var ganske friskt. Man gnidder først brødet godt med hvidløg, derefter med tomat, som nærmest bliver presset ned op brødet og tilsidst stænkes med lidt olie. Smager fantastisk, og blev kun bedre af en god hvidvin som blev serveret hertil. Torres Fransola White, 2010, lidt mere krydret end den første vin. Duften havde toner af fersken, græs, tropisk frugt, figner og mynte, og smagen var ren og lang med en elegant eftersmag.
Der blev skålet over Johan Bülow's lakridser og og med hinanden.
Og så kom højdepunktet. En absolut spændende måde at udfordre sanserne på. Normalt betyder det visuelle ret så meget når man spiser, men ved at spise uden syn, skærpes de andre sanser og man får en hel anden og mere intens oplevelse.
Inden vi tog bindene for øjnene fik vi at vide hvad der skulle ske. Et glas til højre og et til venstre hånd, og foran os ville der komme en lille skål med maden.
Jeg forsøgte at tage et par billeder med bind for øjnene - hvor svært kan det da være, jeg ved jo hvor både tallerken og glas er..... Ja resultatet siger vist lidt andet.
Først smagte vi på vinen i venstre hånd. Alle var enige om, at det var en rosévin, med frugtsmag. Nogle mente med jordbær, andre noget andet. Så smagte vi på maden sammen med vinen. Ingen var i tvivl om, at der lå rejer i skålen, som var marineret i en oliedressing. Vinen smagte godt sammen med rejerne, men var ikke noget nyt i smagen som sådan.
Så fik vi noget i det højre glas, og smagte først på vinen, som tydeligt var en rødvin. Så smagte vi vin og mad sammen, og her kom der en overraskelse, for rødvinen smagte faktisk bedre sammen med rejerne end rosévinen. Normalt vil man aldrig servere rødvin til fisk, men det smagte utroligt godt sammen. Når rejerne var krydret som de var, foretrak de fleste rødvin til.
Heldigvis var der en skål rejer tilbage, så jeg fik mit billede.
De to vine vi fik, var først en Torres Mas Rabell Rosé, med en delikat kirsebærrød farve og duft med toner af krydderier og bær. Smagen var tør med en let og elegant eftersmag. Rødvinen, en Torres mas Rabel Red, med en meget mørk og dyb farve, duft med toner af brombær, krydderier og lakrids og en fyldig smag med en meget umiddelbar frugt og behagelig lang eftersmag.
Indimellem gled mit blik på de skønne varer der stod på hylden i butikken. Der er altid noget spændende at finde her, og jeg elsker at kigge på det hele.
På de dejlige fade man lige kan ane nederst på billedet, blev der serveret en overdådig tapas for 4. Alt selvfølgelig spanske retter og hjemmelavede retter.
- Kyllingekroketter (croqetas de pollo)
- Spansk omelet (tortilla a la espanola)
- Flankesteaks
- Aspargestærte
- Kold Kartoffelsalat
- Spansk Paprikapølse
- Spansk Komælksost
- Spanske Oliven
Jeg kan uden at blinke sige, at det er den bedste tapas jeg nogensinde har smagt. Samtlige retter var gode og perfekte.
Hertil fik vi først en kraftig rødvin - toner af brombær, lakrids og sort peber og en smag intens med masser af frugt. Torres Celeste Crianza er rigtig god til rødt kød, men også til kraftig krydrede retter som spansk mad.
Der tænkes over vinene og diskuteres hvad der er bedst.............. Nogle tænker måske nok lidt mere end andre 🙂
Bagefter kom der en dybrød, ja nærmest sort vin i glasset. Den var meget kraftig og tung, og hang i munden lag tid efter. Lidt for kraftig efter min smag,men så absolut også en god vin.
Øjet gled lige igen en tur langs hylderne.....
Vi sluttede af med en lækker dessert. Smagfuld brownie opvejet af en let is og frisk frugt. Helt perfekt dessert som afslutning på en kraftig krydret middag med kraftige vine.
Til desserten fik vi en Torres Floralis Moscatel Oro. En sød vin med frisk smag af blomster.
Til sidst lige lige lidt om Torres. Vinhuset Torres er nok, hvad man kan kalde en levende legende. Som pioner havde man som mange andre i "nye" vinområder i verden en svær start, men ved Paris-smagningen i 1979 fik Miquel Torres for alvor sat huset på dagsordenen, da han satte Gran Coronas "Black Label" (i dag kaldet Mas la Piana) op i en blindsmagning med Chateau Latour 1970.
Og vandt!
En helt igennem spændende og hyggelig aften, som var arrangeret af Johannes Kaffebar og Vin Specialisten.
Skriv din kommentar her