Holder du sommerferie lige nu? Jeg plejer altid, på det her tidspunkt, at vente længselsfuldt efter sommerferie. Men i år, er det ikke så slemt, og jeg tror at vejret har en stor del af skylden her. Havde jeg siddet og svedet på arbejdet, og tænkt at jeg heller ville have været ude i solen, ville det have set helt anderledes ud. Nu sidder jeg med min trøje på, og glemmer helt det er sommer. Men jeg er optimist, og regner bestemt med, at varmen og solen kommer i næste uge. Vi skal så lige have et par dage, med vist nok meget regn overstået.
Hvis der ikke er så meget sommer udenfor, må jeg jo bare lave det indenfor. Og salat med jordbær er jo ren sommer.
I går lavede jeg persillepesto, som jeg brugte i den grønne kartoffelsalat der blev serveret til aftensmaden. Kartoffelsalaten smager bare så super godt, og passer perfekt til den kyllingen, som vi fik til. Det var en af Sødams kyllinger, og bedre fåes simpelthen ikke. Og nej, vi kan ikke spise en hel, - der er faktisk mad til os i flere dage.
Men nu er det jo kartoflerne og persillepesto der skal skrives om i dag.
[ingredients title="Kartoffelsalat med persillepesto"]
2 personer
400 gr nye kartofler, kogte og afkølede
150 gr friske jordbær
1 bundt grønne asparges
Mozarella ost
Cavi-art - den sorte (tang) fra Tang-Huset
2 spsk Persillepesto
Skær de kogte og kolde kartofler i mindre stykker. Rengør og skær jordbær i kvarte. Bræk det nederste af asparges, og skær resten i tykke skiver.
Kom det hele i et fad og bland med 2 spsk persillepesto. Der skal sidde pesto på det hele.
Pynt med hakket purløg og de fine sorte cavi-art, som ikke er fisk, men lavet af tang.
Salaten passer til næsten alle former for kød, og især til kød der har været på grillen. Åh hvor jeg glæder mig til det atter bliver varmt og tørt, så vi rigtig kan grille.
[/ingredients]
Skriv din kommentar her