I dag er det d. 2. februar, og det er ikke en hvilken som helst dag. I gamle dage markerede man netop denne dag, at halvdelen af vinteren var gået, og at det nu går hurtigt fremad mod lysere tider. Man fejrede midvinter med lysprocessioner og rigelige mængder af flæsk, pandekager og øl.

Oprindelig markerede kyndelmisse, at jomfru Maria atter var blevet ren og nu kunne indgå i menigheden igen. Førhen blev en kvinde nemlig anset for uren indtil 40 dage efter en fødsel, så i dag er det altså 40 dage siden, vi fejrede jul. I Danmark var Kyndelmisse faktisk en helligdag indtil 1770, men den er senere blevet slettet.

I det gamle bondesamfund var kyndelmissen en særlig dag. Først og fremmest skulle der gøres status, fordi man var halvt igennem vinteren. Vejret betød meget for datidens landbosamfund, og frygten for ikke have nok mad til både mennesker og dyr var reel. Man skulle tit langt hen i april eller maj, før der var noget nyt at spise fra naturens eget forråd, og indtil da måtte man klare sig med sidste års høst. Så når bonden gjorde status ved kyndelmisse og skulle halvdelen af forrådet helst være i behold.
Når alt var tjekket og i orden, holdt man gilde. Kjørmes-gilder hed kyndelmissetidens gilder, som tit var sammenskudskilder. Brændevin og dans til den lyse morgen hørte sig også til. Sikke en fest de havde den gang. En af retterne var  fynske bygmelspandekager. De blev serveret med æbleflæsk og sirup.
Udover at spise pandekager, er der er desuden tradition for, at man synger salmen ”Det er hvidt herude”.

Der var mange varsler omkring kyndelmisse. Nogle af dem var bla.:

• “Hvis det blæser så meget, at 18 kællinger ikke kan holde den 19. ved jorden, så vil foråret snart være på vej.”
• “Der kommer megen sne efter en solklar kyndelmisse, men er det gråvejr, sne, stærk blæst og uvejr, vil vinteren snart slutte.”
• “Megen rimfrost før kyndelmisse lover et smukt vækstår og en god høst.”

Et andet gammelt varsel gik på. at kunne man finde et godt æble i sit forråd 2. februar, så ville man holde sig sund resten af året.

Sjovt nok, importerer vi den ene skik efter den anden fra andre lande, men glemmer vi ikke helt vores egne? Dem som vores forfædre holdt?

Nok om det, nu skal vi lave pandekager.