Indeholder affiliates links
Der var virkelig juhuu i dag, da jeg åbnede min mail. Sørme om jeg ikke igen i år, får lov at være pressemedarbejder på Smukfest. Jeg glæder mig meget til at se både nye og gamle madboder, men måske allermest til at se, projektet med HTH køkkener, hvor man får lov at lave en 5-retters frokost sammen med en gourmetkok, og bagefter inviterer 5 af sine venner på frokost. Det synes jeg lyder vildt spændende. Og det er et specielt køkken, for efter sigende, skulle der komme øl ud af vandhanerne 🙂 Åh ja foresten er al fadøl på SMUKfest i år økologisk. Men meget mere om festival senere. Nu er det en ganske almindelig kødsovs.
Kødsovs og spaghetti er for os lig med fastfood. Men i princippet, kan man jo kæle for sovsen og få den skønneste og kraftigste kødsovs, - lige som man har lyst til. Og så tager det lidt længere tid. Denne her tog ikke lang tid, men havde en rigtig god smag.
|
Jeg serverede en spaghetti (kogt med salt), der blev vendt i masser af hakkede krydderurter fra haven, lige inden servering.
I morgen bliver middagen på Herregårdskælderen under Sønderskov Slot. Og kan jeg nå det, hvad jeg håber, skal jeg på en rundvisning på Jernved Mejeri inden da. Det hører I om i løbet af weekenden.
Skriv din kommentar her