Lørdage er dejlige. Intet ur der ringer lige hvor jeg sover allerbedst, - ekstra god tid til morgenmaden, - benene kan smækkes op og bogen findes frem med god samvittighed, - og alle huslige pligter, kan undskydes til søndag. Men frokosten kan ikke udskydes, så der skal lidt men godt på bordet, og helst skal det ikke være for indviklet at lave. Og det er lige hvad denne her salat kan opfylde.
[ingredients title="Lørdagssalat"]
2 portioner
- 1 håndfuld rengjorte svampe, skåret i kvarte
- 1 håndfuld blandet salatblade
- 1 håndfuld rosenkål, skåret i halve
- 1 håndfuld mango i tern
- 1 avocado
- lidt citronsaft
- 2 æg, kogt smilende = næsten blødkogt eller pocheret æg
- lidt olie - gerne citron olie til stegning
- vinaigrette dressing
- salt og peber
På en varm pande med lidt olie, lægges rosenkål med snitfladen nedad, og steges let brune. Vend rundt i dem, og lad dem stege nogle minutter længere, til de er knap møre.
Tilsæt svampe og vend dem rundt til de har fået lidt farve. Krydr med lidt salt og peber.
Kog æggene og pil dem.
Del avocadoen og skær den i tern eller skiver, der dryppes med lidt citronsaft.
Gør salaten klar, tør den godt og fordel den på 2 tallerkener. Herpå fordeles svampe, rosenkål, mangotern og avocado. På toppen lægges det hele æg, og dressingen serveres til.
Et godt brød til og en kold øl, eller et glas hvidvin, så er lørdagens frokost hjemme.
[/ingredients]
Skriv din kommentar her