Der er lækre gulerødder i min køkkenhave. De smager helt fantastisk, sådan lige hevet op af jorden og så bare spise. Okay, lige børste jorden af, og så spise dem. Knas, de er gode. Men de er også gode på grillen, eller på en grillpande, og vendt i en salat.
Der skulle også være lilla blomkål i haven, men af en eller anden grund, er de mere blevet som broccoli. Jeg vil jo helst have mange kål, og måske har jeg i min iver, fået dem plantet for tæt, så de ikke har kunnet udvikles ordentligt. Pyt, de smager altså også bare godt, og jeg må prøve igen næste år.
Mine lilla blomkål, der blev til noget ala broccoli.[ingredients title="Gulerødder på grillen"]
4 pers. som tilbehør
- 1 bundt nye ikke så store gulerødder
- 1 bundt lilla kål (bare brug broccoli)
- 1 lille salat
- 1 lille håndfuld grofthakkede mandlerDressing:
- 1 spsk dijonsennep
- ½-1 spsk flydende honning
- ½ citron, saften heraf
- 2-3 spsk olivenolie
Gør gulerødderne rene og lad gerne et lille stykke af stilken sidde. Skær dem igennem på langs. Gør kålen klar og del i mindre buketter. Vask salaten, tør den og riv i mindre stykker.
Kom de delte gulerødder på en varm grill eller en pande og lad dem brune til de er knap møre. De må ikke blive bløde og slatne. Brun kålen ganske kort, og pas på de ikke bliver sorte. Mine kål fik max 1 min.
Anret på en tallerken salaten med gulerødder og kål ovenpå og drys rundhåndet med grofthakkede mandler.
Rør dressingen sammen og servér den til.
[/ingredients]
Skriv din kommentar her