Så fik jeg lavet et par påskeæg til kaffen. Måske ikke helt så smukke som dem man kan køber, men jeg synes nu, at man gerne må kunne se, at de er hjemmelavet.
Jeg brugte 2 små ruller økologisk marcipan, men har glemt hvor mange gr. der var i hver. Men i princippet er det også ligemeget.
Det blev til 4 forskellige udgaver, og da jeg først havde dem lavet, fik jeg pludselig mange flere idéer til, hvad man kunne tilsætte, men det må blive en anden gang.
Jeg fik 6 små æg, kun med rå marcipan og overtrukket med chokolade. De blev pyntet med puf-sukker - og ja de kommer ikke i fryseren denne gang, så mon ikke det popper bare lidt?
De næste 6 påskeæg blev med hakkede pistacienødder. Det giver en let grøn farve og ganske fine små nøddestumper i. De fik også en kåbe af chokolade og et drys af det hakkede pistacie. Chokoladen jeg brugte til overtræk, var en 70 %.
De næste 6 æg skulle være noget med jordbær, så de fik en sjat finthakkede tørrede jordbær i. Og også de fik en flot nistret rød farve. Chokolade over og drys af tørret jordbær. Jeg har med vilje ikke villet tilsætte nogen form for spiritus, men det kunne man vælge at gøre.
De sidste 6 påskeæg kom jeg lidt økologisk kokosmel i. Det smager ret godt sammen med marcipan og chokoladeovertræk. Et drys kokosmel på toppen inden chokoladen tørrede.
Og sådan - så er der Påskeæg til alle (altså her i stue)!
PS. Hvis I på nogle af æggene kan se ligesom et let tryk, er det fordi jeg ikke kunne vente med at flytte dem inden de var helt tørre. Så det påskeæg med fingeraftryk 😉
Skriv din kommentar her