Så er det hverdag igen her, og jeg skal atter lave aftensmad herhjemme. Heldigvis kom der også i dag en kasse fra Aarstiderne, og der var bla. hokkaido i kassen. Den flotte orange græskar har en let sødlig smag og blev til en skøn ret sammen med pasta. Og ganske enkel er den også at lave.
[ingredients title="Pasta med Hokkaido"]
- 250 gr pasta
- ca. 500 gr skrællet hokkaido i tern
- 2 dl bouillon
- salt og peber
- 2 tsk oregano, timian eller hvad du har lyst til
- 25 gr revet mozarella
- olie til stegning
- mozarellakugler
- stegte kødboller/frikadeller
Sæt vandet over til pastaen, og kom pastaen i når vandet koger. Kog som anvist på pakken.
Kom halvdelen af hokkaidoen i en gryde med bouillon og kog ca. 15 min til hokkaidoen er godt mør. Tag gryden af varmen og blend det hele sammen til en jævn sauce. Tilsæt det revne ost og lad det smelte i saucen mens du rører rundt. Smag til med salt og peber.
Steg resten af hokkaidotern på en varm pande med olie til de er møre, men stadig med bid. Krydr gerne med lidt oregano, timian eller bare med hvidløg, salt og peber.
Jeg havde en rest kødboller som fik en tur på panden så de fik stegeskorpe.
Kom den afdryppede pasta i saucen og vend godt rundt. Pynt med de stegte hokkaidotern og kødbollerne. Kom et par kugler mozarella på toppen.
En enkel, smagfuld og smuk ret.
Saucen smager også rigtig godt til en omgang frikadeller med kartofler.
[/ingredients]
Hav en dejlig mandag aften!
Skriv din kommentar her